Kongeduo vender tilbage til skærmen

En legendarisk kongeduo vender nok en gang tilbage til skærmen, hvor de skal underholde danskerne med sjove ture og dumme indspark.

Tilbage i 2012 blev de landskendte, da de rullede over skærmen i tv-programmet ‘Kongerne af Rømø’.

Nu bliver Martin ‘Dolken’ Vinther og Walid ‘Knaldperlen’ Bechara atter en gang genforenet, når de igen ruller ud på de danske landeveje i TV 2-programmet ‘Fedt man, tur’ sæson 2, som lægger sig op af det legendariske citat fra Knaldperlen ‘fedt man, spa!’.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Knaldperlen er den af de to, som skal køre Nordjylland tyndt for kolde fadøl og Mokai.

Det bekræfter Walid Bechara over for SE og HØR.

Til mediet fortæller han, at optagelserne til programmet startede i går, fredag. 

Mange kan stadig huske makkerparret fra de skøre programmer, hvor en flok unge mennesker drak sig standervisne på landsdækkende tv, mens de ihærdigt forsøgte at fremstille sig selv som damernes bedste ven.

Det lykkedes dog ikke altid, for de evigt hungrende gutter.

Nu er de to venner blevet lidt mere voksne, i hvert fald aldersmæssigt, hvor de begge har rundet det skarpe 40-års hjørne.

I den nye sæson af deres nye program, skal de endnu en gang køre rundt på de danske landeveje.

I sidste sæson kom vi vidt omkring, hvor de også var på besøg hos Dolkens mor, som han havde forsøgt at afsætte til Knaldperlen, men den hoppede han ikke så let på.

De skal i programmerne afprøve forskellige job, prøve en masse forskellig mad og se, hvad Nordjylland har at byde på for sådan et par voksne herrer.

“Det bliver rigtig lækkert at se Martin igen. Vi har begge haft travlt, så det er ikke meget, vi har set til hinanden. Det glæder jeg mig til, for jeg elsker hans selskab, og han er en sjov mand. Jeg er sikker på, det nok skal blive nogle fede optagelser, vi kommer til at lave – og ikke mindst sjove”, siger Walid ‘Knaldperlen’ Bechara til SE og HØR.

Programmet vil blive vist på TV 2 Play, når de to kammerater har drukket sig igennem det nordjyske.