Tirsdag den 31. december holder Kong Frederik sin første nytårstale som regent. Danskerne tror mest på, at disse ord bliver nævnt.
I år holder kong Frederik sin allerførste nytårstale. Traditionen tro lader Danske Spil danskerne gætte på indholdet af denne tale.
Her får deltagerne således mulighed for at forudse, hvilke emner kong Frederik vil berøre.
Danskerne kan blandt andet gætte på, om talen vil fokusere på internationale relationer, klimaforandringer eller andre vigtige emner, der har præget året.
Helt i top på listen over mest populære ord er ‘Børsen’. Den historiske bygning, som brændte den 16. april, har været genstand for stor opmærksomhed og diskussion i både medierne og blandt danskerne.
I top fem følger ordene derudover ‘Verden’, ‘Institution’, ‘Forpligtet’ og naturligvis det populære gæt ‘Sørens folk’.
Ifølgte Danske Spil er sidstnævnte altid blandt de mest populære gæt trods af, at udtrykket aldrig er blevet brugt i en nytårstale.
“Mens vi var ret sikre på, at dronningen IKKE ville sige ‘Søens folk’, så er vi slet ikke lige så sikre, hvad angår Kong Frederik, som jo i parentes bemærket er frømand,” har Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen tidligere sagt.
Danske Spil tror til gengæld mindst på ordene ‘Den sorte svane’, ‘Elon Musk’, ‘Snoop Dogg’ og ‘Lars Knudsen’. Alle giver pengene 250 gange igen.