55 unge fra fem kommuner har i mere end et halvt år arbejdet med at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan ungedemokratiet kan styrkes. Nu lægger de pres på kommunalpolitikerne for, at fremtidens lokaldemokrati udvikles sammen med de unge, ikke på deres vegne.
Fremtidens lokaldemokrati risikerer at miste fodfæste, hvis unge fortsat oplever, at beslutninger træffes uden deres stemme.
Det er det grundlæggende budskab, når anbefalingerne fra Ungeborgersamlingen ‘Ung Indflydelse’ nu offentliggøres.
Her har 55 unge arbejdet målrettet med at formulere bud på, hvordan kommunerne kan give unge større og mere meningsfuld indflydelse på deres hverdag og lokalsamfund.
Ungeborgersamlingen er gennemført på tværs af fem kommuner, der alle har stået over for nye byråd og et behov for at gentænke ungeinddragelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De unge deltagere har ikke blot været høringsparter, men har selv udviklet løsninger og prioriteringer i en proces, der har strakt sig over mere end et halvt år.
Ifølge arrangørerne er der tale om den største ungeborgersamling, der hidtil er gennemført i Danmark.
Det skriver We Do Democracy i en pressemeddelelse.
Resultatet er 14 konkrete handlingsanvisninger målrettet kommunerne samt en fælles vision for værdierne i fremtidens ungedemokrati.
Anbefalingerne spænder fra styrkelse af eksisterende ungeråd og etablering af nye lokale ungefora til mere fleksible og digitale former for inddragelse, som bedre matcher unges hverdag og kommunikationsformer.
Fælles for forslagene er, at de er formuleret af de unge selv og udspringer af deres egne erfaringer med, og frustrationer over, den måde, demokratisk inddragelse ofte foregår på i dag.
Det politiske sigte er tydeligt.
Unge ønsker ikke symbolske initiativer, men reel indflydelse på beslutninger, der vedrører uddannelse, fritid, trivsel og lokale prioriteringer.
Flere deltagere peger på, at bestemte grupper af unge, eksempelvis unge i erhvervsuddannelser eller unge i udsatte positioner, ofte overses i den kommunale dialog.
Bertram, 18 år, fra Nyborg Kommune og tømrerlærling, fremhæver netop behovet for at udvide perspektivet i den politiske inddragelse.
‘Det er fedt, at medlemmerne kommer med forskellige synsvinkler. Mikkel og jeg vil f.eks. gerne komme med ‘erhvervslivs-stemmen’ og fortælle inde fra erhvervslivet, som tit bliver overhørt i forhold til gymnasierne’, siger han i forbindelse med arbejdet i borgersamlingen.
En anden deltager, Lucie, 22 år fra Herning, har haft fokus på unge, der sjældent bliver hørt i demokratiske processer.
‘Mit fokus er mest på at hjælpe udsatte unge, fordi de ikke har en stor nok stemme. Der er ikke mange af dem, men de skal også have noget at sige. Som et demokrati er vi nødt til at hjælpe dem, der har brug for det. Dem, som måske ikke selv kan bruge deres stemme’, siger hun.
Ungeborgersamlingen er sammensat ved en stratificeret lodtrækning blandt de tilmeldte, hvor der er taget højde for alder, køn, uddannelsesbaggrund og tidligere erfaring med frivilligt arbejde. Målet har været at skabe en gruppe, der i videst muligt omfang afspejler bredden blandt unge i Danmark.
Bag initiativet står de fem kommuner i samarbejde med We Do Democracy og med støtte fra Tuborgfondet. Ifølge projektleder Klara Sørensen fra We Do Democracy er udfordringen ikke manglende vilje, men manglende redskaber hos dem, der skal stå for ungeinddragelsen.
‘Mange taler om politisk inddragelse af unge som noget særligt vanskeligt. Viljen er der, men dem, som skal udføre ungeinddragelsen, mangler ofte metoderne. God inddragelse er en evne og en viden, der skal trænes’, siger hun og understreger, at målet er at klæde kommunerne bedre på til at sikre, at unges stemmer faktisk bliver hørt i den politik, der formes i dag.
Anbefalingerne offentliggøres den 8. januar 2026 på We Do Democracy’s hjemmeside, og der afholdes lokale lanceringer i de fem deltagende kommuner: Guldborgsund den 8. januar, Greve den 19. januar, Nyborg den 27. januar, Herning den 3. februar og Vejle den 25. februar.