15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer, og ni af dem lever hverken op til minimumsnormeringerne i deres vuggestuer eller børnehaver, skriver pædagogernes fagforening BUPL.
Udmeldingen kommer, efter Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal om minimumsnormeringerne for 2024.
”Det er for alvor sandhedens time. For første gang, efter at loven om minimumsnormeringer er trådt i kraft, kan vi se sort på hvidt, at flere kommuner ikke giver børnene de normeringer, de har lovkrav på,” siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.
Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft i 2024 og forpligter landets kommuner til at leve op til en gennemsnitlig normering på en medarbejder til tre vuggestuebørn og en medarbejder til seks børnehavebørn.
Ifølge BUPL bryder de 15 danske kommuner loven, når de ikke lever op til kravene.
Ingen konsekvens for lovbrud
SF’s børneordfører Theresa Berg Andersen er bekymret over omfanget af problemet.
“Det er dybt problematisk, og jeg er meget overrasket over, at det drejer sig om hele 15 kommuner,” udtaler ordføreren til Presse-fotos.dk.
SF ønsker nu klarhed over, hvilke konsekvenser det skal have for kommunerne.
“Vi har spurgt ministeren, hvilke konsekvenser det får, når reglerne ikke bliver overholdt, men vi har stadig ikke fået svar,” siger Theresa Berg Andersen.
Partiet vil derfor kalde ministeren i samråd for at få svar på, hvordan regeringen vil sikre, at normeringerne fremover bliver overholdt.
“Det her handler jo om den absolutte bund. Det, der som minimum skal være på plads. Ikke et maksimum, men et minimum,” fastslår Theresa Berg Andersen.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye er heller ikke tilfreds med tallene fra Danmarks Statistik og udtaler følgende til Presse-fotos.dk:
”Vi har indført minimumsnormeringer, fordi det er et væsentligt element i at sikre kvalitet for børnene i vores daginstitutioner. Jeg er ikke tilfreds med, at der er 14 kommuner, som ifølge Danmarks Statistiks normeringstal ikke lever op til lovkravet. Kommunerne har i de sidste fire år fået penge til at indfase normeringerne. Derfor forventer jeg også, at de kommuner, der endnu ikke er i mål, sætter alt ind for hurtigst muligt at efterleve det. Jeg vil række ud til KL for at få en dialog om, hvorfor nogle kommuner ikke lever op til lovkravet.”
Ministerens tal adskiller sig fra BUPL’s, fordi en af de 15 kommuner var en velfærdskommune i 2024 og derfor fritaget fra statslig regulering inden for blandt andet daginstitutionsområdet. Derfor omtaler ministeren kun 14 kommuner.