Kommune gør særlig indsats: Hjælper folk ud af førtidspensionen

Guldborgsund Kommune har markant lavere tilgang til førtidspension end forventet. Det skyldes en aktiv indsats med fokus på borgernes ressourcer.

Analyser viser, at der er store forskelle på, hvor mange borgere der tilkendes førtidspension i landets kommuner.

Selv når der tages højde for befolkningens sammensætning og socioøkonomiske forhold, skiller Guldborgsund Kommune sig ud med en relativ lav tilgang.

I 2024 var tilgangen i kommunen på omkring 1 procent af borgerne mellem 16 og 66 år – svarende til landsgennemsnittet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Patrick Kirkby

Det er bemærkelsesværdigt, fordi Guldborgsund er placeret som den femtehøjeste kommune på landets socioøkonomiske indeks. Normalt ville det betyde en væsentligt højere andel på førtidspension.

”Når vi placerer en borger på førtidspension, så er de helt ude af systemet og får ingen hjælp fra jobcentret. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe dem i job, inden vi tager det skridt. Hvis borgeren har ressourcer og kompetencer, der kan bruges på en arbejdsplads, så er førtidspension ikke den rigtige løsning,” understreger René Christensen Formand for Beskæftigelsesudvalget i en pressemeddelelse.

Kommunen ligger i Region Sjælland og fremhæver selv en ressourcefokuseret tilgang som forklaringen.

Ifølge René Christensen, formand for Beskæftigelsesudvalget, mødes borgerne med en grundlæggende tro på, at de kan bidrage til arbejdsmarkedet, hvis de får den rette støtte.

”Når vi placerer en borger på førtidspension, så er de helt ude af systemet og får ingen hjælp fra jobcentret. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe dem i job, inden vi tager det skridt,” siger han.

Tallene viser dog også, at 10,1 procent af Guldborgsunds borgere pr. juli 2025 allerede modtager førtidspension. Kommunen fastholder derfor fokus på området – også for dem, der allerede har fået tilkendt pension.

Et eksempel er 35-årige Maj Søndergaard, der efter mange år på førtidspension er tilbage på arbejdsmarkedet i fleksjob.

Hendes sag blev revurderet i 2023, og med støtte fra kommunen lykkedes det hende at få en ansættelse på 16 timer om ugen.

Ifølge kommunen understøtter indsatsen både den enkelte borger og samfundet, når ressourcer bringes i spil frem for at ende i passiv forsørgelse.

Du skal ikke længere betale: Stor dansk kommune får nu gratis busser