“Kollegaerne er rystet og knækket”: Alvorlig arbejdsulykke på villavej

Københavns Vestegns Politi er rykket ud til en anmeldelse om en alvorlig arbejdsulykke på en villavej. Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der sket meget slem personskade

Presse-fotos.dk har torsdag formiddag modtaget oplysninger om, at en byggearbejder er blevet mast af noget, der ligner et betonelement i en arbejdsulykke.

“Hans kollegaer ser knækkede ud. De er meget kede af det, rystet og chokeret,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der sket meget slem personskade

Arbejdsulykken er ifølge Presse-fotos.dks udsendte sket under opførsel af et hus på en villavej på Hybenvænget i Skovlunde.

“Ambulancen er ifølgeskab med en akutlægebil netop hastet fra stedet med blå blink og sirener,” siger vores udsendte.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der sket meget alvorlig personskade eller død.

Redaktionen har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, der ikke har mulighed for at bekræfte, om en person er afgået ved døden.

“Jeg kan sige, at der er tale om en alvorlig arbejdsulykke. Jeg kan ikke sige noget om de nærmere omstændigheder eller noget mere konkret,” siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbek til Presse-fotos.dk.

Hændelsen er sket ved 8-tiden torsdag morgen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om den tilskadekomnes alder eller køn.

“Arbejdstilsynet går nu rundt herude og inspicere stedet. Umiddelbart er der tale om udenlandske arbejdere,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Presse-fotos.dk følger sagen …

En lastbilchauffør og en ung mand har mistet livet i en alvorlig hændelse på en landevej. Vejen har været afspærret de sidste ni timer, men er nu åbnet igen. Voldsomme billeder fra stedet.