Tusindvis af danske bilister kan miste deres kørekort med ny regel

Foto: Færdselsstyrelsen

Tusindvis af danskere risikerer at miste deres kørekort, hvis ny regel vedtages – især én gruppe bilister bliver hårdt ramt af ændringen.

Et nyt forslag fra EU kan få store konsekvenser for tusindvis af bilisters kørekort – og en bestemt type dansker står til at kunne ryge i fælden

Et nyt udspil fra EU kan betyde, at mange bilister fremover skal bevise, at de fortsat er egnede til at køre bil. Det sker som led i den første større revision af EU’s kørekortregler siden 2006. Den kan få meget konkrete konsekvenser.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Blandt de foreslåede ændringer er muligheden for at stille krav om regelmæssige helbredstjek for bilister i hele unionen. Det handler især om ét punkt, der kan påvirke beslutningen om kørekort: synet.

Danske optikere bakker op

Hos Dansk Optikerforening ser man positivt på forslaget. Ifølge direktør Per Michael Larsen handler det ikke om at tage friheden fra folk – men om at undgå ulykker.

‘I mange tilfælde vil et par briller eller behandling af synsproblemer heldigvis betyde, at bilisterne kan fortsætte med at køre sikkert og forsvarligt – til gavn for både dem selv og andre trafikanter,’ siger han i en pressemeddelelse om de nye potentielle regler med EU-borgeres kørekort.

Han understreger dog også, at det i mange tilfælde blot vil kræve briller eller behandling for at kunne fortsætte med at køre bil – uden risiko for nogen.

Denne gruppe skal tjekkes hvert femte år ved kørekort

Det konkrete forslag går ud på, at bilister over 70 år fremover skal til øjenlæge mindst hvert femte år for at beholde deres kørekort. Det vil være op til de enkelte lande at indføre kravet – men i Danmark er der opbakning fra flere fagfolk.

‘Der ligger nu et vigtigt politisk stykke arbejde foran os. Det kræver både opmærksomhed og hurtig handling, hvis vi skal sikre, at danske veje er trygge – også i takt med, at flere bilister bliver ældre,’

Sådan lyder det fra Per Michael Larsen om de nye regler med kørekort.

EU har også luftet andre idéer i forbindelse med ændringerne af kørekortreglerne. Ét forslag, der vakte opsigt, gik ud på at lade 15-årige køre bil. Et andet – der skulle forbyde unge at køre om natten mellem midnat og kl. 6 – allerede er blevet skrottet igen.

Forslaget om obligatorisk synstjek er stadig under behandling i EU-systemet. Det vides endnu ikke, hvornår – eller hvordan – det vil blive indført. Men hvis det bliver en realitet, kan mange bilister over 70 år risikere at få kørekortet inddraget. Dette hvis deres syn ikke lever op til kravene.

Skuespiller Peter Mygind bliver vært, når SERIES AWARDS 2025 afholdes i Aarhus den 6. november som en del af den nordiske festivaluge for tv-serier.