Københavns Universitet centrum for stort drama: Massiv udrykning

Torsdag eftermiddag er Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) sammen med en række andre redningsmyndigheder talstærkt til stede omkring en af Københavns Universitets afdelinger.

Torsdag eftermiddag omkring klokken 13.00 har Københavns Politi modtaget en anmeldelse fra Københavns Universitet, som har ledt til en større afspærring af Universitetsparken på Østerbro.

Ude på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at udrykningen af beredskabskøretøjer også er stor.

“Vi har politi, brandvæsen, ambulance, EOD og en akulægebil herude. Mange studerende stor og kigger på,” siger vores udsendte.

(Artiklen fotsætter under billedet)

Her er dele af det store redningsopbud – se flere billeder nederst

Presse-fotos.dk har i forbindelse med aktionen været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi.

Her fra bekræfter man, at der klokken 13.00 er indløbet en anmeldelse fra universitet – og at man ved 16-tiden stadig arbejder på stedet.

“Det skyldes, at der er blevet fundet noget æter på Kemisk Institut. Det er i gang med at blive håndteret af EOD og Kemisk Beredskab,” siger vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

Da æteren er for gammelt, er der eksplosionsfare, og derfor skal det håndteres korrekt.

“Det er ikke, fordi vi mistænker, at nogen har været inde at placere det på universitets lokaler,” siger vagtchef Anette Ostenfeldt.

Det er bevidst, at beredskabet har ventet med at fjerne det eksplosive stof, da man gerne ville have så få mennesker på universitetet som muligt, oplyser Københavns Politi.

OPDATERING:

Videoen øverst viser, at EOD løfter det eksplosive stof væk fra Københavns Universitet og til sidst sprænger det væk.

Ingen personer er kommet til skade.

Torsdag eftermiddag er en motorcyklist blevet dræbt i en frontalulykke med en lastbil. Billeder fra stedet viser, at motorcyklen er helt udbrændt