Der skal laves materiale til at understøtte Palæstina-debat ved skolevalg, mener politisk flertal i København
Et politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation vil udarbejde materiale, der skal “understøtte debatten og dialogen i skolerne om Palæstina”.
Materialet kan blandt andet bruges ved næste års skolevalg.
Dermed vil flertallet gå imod Folketingets Præsidiums beslutning om, at emnet “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke skal debatteres ved skolevalget.
Forslaget er stillet af Enhedslisten og tidligere beskrevet i Politiken. Det får støtte af SF, De Radikale og Alternativet, oplyser partierne til Ritzau.
Tilsammen har de fire partier 29 ud af 55 mandater i Københavns Borgerrepræsentation.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod, der er Enhedslisten overborgmesterkandidater i København, siger, at forslaget handler om at gøre det klart for Københavns skoler, at eleverne har ytringsfrihed.
– Vi blev virkelig forundret over, at flertallet i Folketingets Præsidium kunne finde på at indskrænke ytringsfriheden for eleverne. Skolevalget handler netop om, at vores unge skal lære at bruge demokratiet og lære at bruge deres ytringsfrihed.
Spørgsmål: Hvorfor skal borgerrepræsentationen blande sig i skolevalget?
– Vi skal ikke ud at blande os i, hvad skolerne må diskutere. Det er netop det, vi kritiserer, at flertallet i Folketingets Præsidium har gjort.
– Vi vil bare gerne præcisere over for skolerne og eleverne, at de har deres ytringsfrihed og selv kan vælge frit, hvilket emne de ønsker at diskutere.
Derfor skal det stå skolerne frit for, om de vil benytte det materiale, som hun nu vil pålægge forvaltningen at udarbejde, lyder det.
– Det kan både bruges som supplement til skolevalget og være en del af den proces, men det kan også bruges i andre sammenhæng, hvis man vil det. Det er heldigvis sådan, at det er noget, som man på den enkelte skole beslutter.
Forslaget fra Enhedslisten skal på dagsordenen i borgerrepræsentationen 19. juni.
Normalt er det ikke en opgave for Folketingets Præsidium at blande sig i, hvilke emner der skal være en del af undervisningsmaterialet til skolevalget for 8., 9. og 10. klasser i landets grundskoler.
Men styregruppen bag skolevalget lod det være op til Præsidiet, at beslutte om Palæstina-emnet skulle med. Og det blev altså et nej.
For det betændte emne ville ikke kunne diskuteres ordentlig på 20 minutter, og det kunne risikere at blive en demokratiforskrækkelse, har to argumenter været fra Folketingets formand, Søren Gade (V).
Den køber Line Barfod ikke. For emnet bliver i forvejen diskuteret blandt skoleeleverne.
– At man sætter det ind i nogle rammer og kan have en demokratisk debat, er da en langt bedre måde at håndtere det på, end at det primært er noget, der foregår i skolegården i frikvarterne.
Søren Gade udtaler i en skriftlig kommentar, at han ikke vil blande sig, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.
Han mener, at fokussen på ét emne giver et “skævt billede” at skolevalgets formål.
– Jeg ærgrer mig over, at der sker en voldsom politisering af et undervisningstilbud om demokratiforståelse. Tilbuddet handler om at give 13-15 årige elever indblik i demokratiet og demokratiske processer. Emnerne er et middel til at nå dette mål og skal passe til undervisningsformatet, siger Gade.
Han har ikke haft mulighed for at stille op til uddybende interview.
Skolevalget arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
/ritzau/<
