København sætter ny klimaretning – vil være CO₂-positiv i 2035

Københavns Kommune tager nu næste skridt i arbejdet med at sikre hovedstadens grønne fremtid. Et udkast til Klimastrategi 2035 er netop sendt i høring i Teknik- og Miljøudvalget og derefter i de øvrige politiske udvalg. Strategien skal afløse den nuværende klimahandlingsplan KBH202, som udløber i år.

København tager næste skridt i den grønne omstilling. Et udkast til kommunens nye Klimastrategi 2035 er netop sendt i høring i Teknik- og Miljøudvalget og vil løbende blive behandlet i byens øvrige politiske udvalg. Strategien skal afløse KBH2025 Klimaplanen, som udløber i år.

De overordnede mål lyder:

Byen skal være CO₂e-positiv, det globale klimaaftryk fra forbrug skal halveres, og kommunens egne indkøb skal udlede 50 procent mindre i 2035 sammenlignet med 2019. Strategien skal følges op af tre konkrete handleplaner frem mod 2035, hvor den første – for perioden 2026-2028 – vedtages sammen med strategien.

Det skriver Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen i en pressemeddelelse.

Udkastet til strategien indeholder en bred vifte af indsatser: investeringer i sol og vind, udrulning af varmepumper, energieffektivisering i fjernvarmen, bæredygtigt byggeri, klimavenlige kommunale indkøb samt bedre rammer for grønne valg i københavnernes hverdag.

“Strategien skal vise, hvordan vi når målene – både ved at reducere byens egne udledninger og ved at gøre noget ved det forbrug, der udleder CO₂ uden for byens grænser,” lyder det fra Københavns Kommune.

Det samlede globale klimaaftryk per københavner er opgjort til omkring 10 ton CO₂e årligt. Ambitionen er at halvere dette til 5 ton i 2035. Samtidig skal byen optage mere CO₂e, end den udleder – og dermed blive en klimamæssig netto-bidragyder.

Når strategien har været i intern høring, skal den ud i offentlig høring i maj-juni. Den endelige vedtagelse ventes senere i år.

Københavns klimamål går længere end nationale krav og spejler ambitionerne fra EU’s Green Deal, hvor byer spiller en central rolle i målet om klimaneutralitet. Ifølge EU’s mission for 100 klimaneutrale by er København blandt de udvalgte byer, som skal vise vejen frem mod en grøn omstilling – en rolle, der forpligter og samtidig giver adgang til støtte og samarbejde på tværs af Europa.

Har du hørt om solcellevinduer? Forestil dig en fremtid, hvor din bygning ikke bare bruger energi – men også producerer den. Ikke med store solcellepaneler på taget, men gennem selve dine vinduer.