Knivstik ramte pulsåre: Så farlig er brutal fange på flugt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den efterlyste 19-årige flugtfange Osman Mohamed Abdi Osman har eftersigende brutale forbrydelser på sit cv.

Søndag udspillede sig en dramatisk episode, da to indsatte flygtede fra den åbne afdeling på ved fængslet Kragskovhede i Nordjylland, og som fortsat er efterlyst af politiet.

Den ene af de to indsatte er den 19-årige Osman Mohamed Abdi Osman, som åbenbart har længere krimininel fortid trods hans unge alder.

19-årige Osman Mohamed Abdi Osman

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge mediet er Osman Mohamed Abdi Osman flere gange dømt for personfarlig kriminalitet. Derudover beretter mediet Ekstra Bladet også om, at han for tiden sidder inde i en sag om grov vold.

Se også
LIGE NU: Alvorlige forbrydelser – disse to mænd jagtes i hele landet

I efteråret faldt dommen nemlig i en tilståelsessag, hvor blev sigtet for et knivoverfald på en 20-årig sammen med flere medgerningsmænd. Dommen lød på 2 års fængsel.

Knivstik i maven

Det voldsomme overfald tog sted sidste år om natten til 5. juni 2025. Hændelsen tog sted ved Musvågevej i Aarhus V, hvor den 20-årige blev brutalt stukket i maven og på kroppen flere gange, mens han sad i sin bil.

Offeret blev bragt i livsfare, da et knivstikkende stak så dybt, at det ramte en pulsåre i maven, hvorefter han modtog behandling, skriver Ekstra Bladet.

I forbindelse med den episode blev Osman Mohamed Abdi Osman sigtet for drabsforsøg, men endte til sidst med at blive dømt for grov vold.

Ikke første gang

Siden Osman Mohamed Abdi Osman blev anholdt den 14. juni 2025, har han siddet bag lås og slå, indtil han i søndags flygtede med sin kompagnion.

Men ifølge Ekstra Bladet er det ikke første gang, han den nu 19-årige står ansigt til ansigt med retssystemet – han er nemlig tidligere dømt for vold.

Tilbage i 2023 var han sammen med to andre tiltalt med påstand om fængselsstraf i en sag om et røveri og et røveriforsøg begået i København i april 2023.

Dengang var han blot 16 år gammel.

Tag ikke kontakt

Nordjyllands Politi har oplyst, at Osman Mohamed Abdi Osman flygtede fra den åbne afdeling i Kragskovhede Fængsel søndag sammen med sin kompagnion, 24-årige Said Mahamed Ali Adde.

24-årige Said Mahamed Ali Adde

De oplyser, at de to indsatte forlod fængslets område og blev samlet op i en ‘mørk 5-dørs Peugeot, angiveligt en model 208.

“Vi ser med stor alvor på sagen og arbejder målrettet på hurtigst muligt at få de to personer tilbageholdt. Den ene har tilknytning til Herning-området, mens den anden har relationer til Aarhus-egnen. Vi kan derfor ikke udelukke, at de ikke længere befinder sig i Nordjylland”, siger politikommissær Marianne Hejlesen, der leder efterforskningen, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen, som blev udsendt mandag, oplyser Nordjyllands Politi, at man ikke selv skal tage kontakt til de efterlyste, hvis man ser dem.

Man skal i stedet kontakte politiet på telefon 114.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce

Annonce