Knivdrama ved Tour de France: Betjent stukket i brystet

Som om der ikke var nok drama på landevejene, hvor rytterne kæmper en farlig kamp mod hinanden, så har der også været drama på sidelinjen, hvor en mand gik amok med en kniv.

En mand gik knivamok ved touren, hvor han stak en betjent i brystet.

Her udviste han særdeles truende adfærd med sin kniv i forbindelse med Tour de France-etapen, ifølge den offentlige anklager i Rouen.

‘Politiet forfulgte ham og forsøgte at holde ham tilbage. Den mistænkte stak derpå en af ​​betjentene i brystet’, skriver tv-stationen France3 og citerer den offentlige anklager, Sébastien Gallois: 

‘Takket være sin skudsikre vest blev betjenten ikke såret. Samtidig med at en anden betjent så sin kollega blive angrebet, affyrede han et skud med sit tjenestevåben’, sagde Gallois om episoden, hvor det lykkedes gerningsmanden at snitte en betjent i hånden, inden han forsøgte at flygte.

Det lykkedes gerningsmanden at flygte, hvorefter en menneskejagt gik i gang.

Til alt held gik der dog ikke længe, inden man igen havde gerningsmanden i syne. Her kom en betjent på skudhold og skød manden i benet.

Efterfølgende kunne man anholde det farlige indvid uden yderligere problemer.

Det var en tilfældig forbipasserende, der i første omgang alarmerede uropolitiet i første omgang.

‘Hun fortalte, at hun var blevet angrebet af en person, der gik rundt med en kniv’, skriver anklageren i en pressemeddelelse.

Politiet har nu indledt en efterforskning af sagen, der betragtes som et drabsforsøg på en politibetjent.