Voldsomme scener udspillede sig på en dansk skole fredag. Måtte løbe for sit liv.
Eleverne på en nordsjællandsk uddannelsesinstitution fik sig sit chok fredag eftermiddag.
Kort tid før det ville ringe til weekend, sker der en voldsom hændelse, der nok har sat en dæmper på dagen.
En evakueringsalarm gik og eleverne måtte barrikadere sig inde i lokalerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hændelsen skete omkring klokken 13 fredag på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød.
Ifølge rektoren, Trine Larsen, opdagede en ansat to personer, som udviste mistænkelig adfærd på skolen.
Den ansatte opdagede, at den ene var bevæbnet med en kniv, hvorefter skolens evakueringsplan blev sat i værk, skriver TV2.
Ifølge øjenvidner løb mændene rundt foran skolen og truede flere elever, mens en elev blev jagtet af manden med kniven, siger Trine Larsen.
Politiet anholdt kort efter begge mænd.
“Ude foran skolen trækker en af de to så en stor køkkenkniv, hvorefter han løber hurtigt og aggressivt, fortæller en elev på skolen til Ekstra Bladet.
Derudover beskriver eleven at stemningen på nuværende tidspunkt er anspændt på institutionen, og folk “har det ubehageligt”.
Den anholdte er fra Greve og er 20 år, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Presse-fotos.dk har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra Nordsjællands Politi.
