Kidnappet, bundet og tortureret: Skrækkelige detaljer i uhyggelig sag

Tre gerningspersoner menes at stå bag en skrækkelig begivenhed med en mand som offer. Ifølge sigtelsen blev manden kidnappet, tvunget til at smide tøjet og mishandlet.

Lørdag bliver to personer fremstillet i et grundlovsforhør i en særdeles grov sag omhandlende mishandling, grov vold, kidnapning og røveri.

Der er tale om en 44-årig kvinde og en 30-årig mand, der med en tredje gerningsmand skulle have udsat et mandligt offer for disse ting.

Ifølge sigtelsen har de tre gerningspersoner tvunget manden til at smide tøjet, bundet hans arme og ben med gaffatape, slået ham adskillige gange og udsat ham for waterboarding.

Waterboarding er en form for tortur, hvor en person fastspændes og får vand hældt over ansigtet.

Se også
‘Derfor kastede jeg min lillebror ud fra syvende sal’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

TV Midtvest oplyser, at hændelserne ifølge sigtelsen har fundet sted på en adresse i Viborg om aftenen torsdag den 15. januar.

Camilla Wagner, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser til mediet, at de tre mistænkte gerningspersoner også skulle have truet offeret med en kniv.

Grundlovsforhøret afholdes bag lukkede døre, men inden dørlukningen kom de konkrete sigtelser frem.

Det skulle dreje sig om kvalificeret frihedsberøvelse, grov vold, mishandling, vidnetrusler og røveri af særlig grov beskaffenhed.

Efter hændelsen stak gerningspersonerne af fra adressen i Viborg med et kontantbeløb, et ur og en personbil.

De skulle have aftale det hele på forhånd.

De to personer, der bliver fremstillet i grundlovsforhør blev anholdt natten til lørdag.

Den tredje gerningsmand, der ikke er en del af grundlovsforhøret, er stadig på fri fod. Hans identitet er dog kendt af politiet, oplyses det.

Korte videoer