Den danske stjerne blev overfaldet på en bar i den tyrkiske ferieby, Alanya. Nu kommer der nye detaljer fra den livsreddende operation, der ikke gik som forventet.
Det var et voldsomt overfald, hvor to tyske statsborgere ud af det blå overfaldte og tæskede reality-stjernen og sangeren Kevin ‘Bro’ Andreasen i den tyrkiske ferieby Alanya.
Det umotiverede overfald viste sig, at være så brutalt, at en specialkirurg måtte flyves ind fra en anden del af Tyrkiet for at sikre hans overlevelse.
Til Presse-fotos.dk kunne hans søster Amanda Diana Busk nemlig fortælle, at operationen var livsnødvendig.
Og nu er der en ny opdatering på den lange og komplicerede operation, som han gennemgik i Tyrkiet.
For specialkirurgens operation har vidst ikke gået helt så godt alligevel.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Kevin ‘Bro’ Andreasen nu i en video på det sociale medie, Instagram.
“Tingene var måske ikke lavet, så fantastisk alligevel,” skriver han.
Derfor er han lige nu indlagt på Rigshospitalet, hvor han gennemgår flere operationer for at rette op på operationen.
Fra sengen fortæller han, at en skrue var blevet skruet i igennem en visdomstand, derfor måtte den fjernes igen.
“Og de havde skruet to skruer gennem min nerve i kæben,” skriver han.
Han understreger dog, at nerven allerede blev ødelagt under overfaldet.
“Fucking glad”
Og så fortæller han, hvor meget pris han sætter på at være hjemme i Danmark igen.
“Bare det at kunne snakke med lægerne, hvor forståelige de er, omsorgsfulde og virkelig dygtige de er,” skriver han, og fortsætter med at beskrive det smertehelvede, han har gennemgået.
“Min kæbe er bedre. Jeg har selvfølgelig ondt i læberne, fordi man har hevet og alt sådan noget. Jeg er selvfølgelig også på stærk smertestillende, men det skal man være i lang tid,” siger han og fortsætter:
“Men jeg er bare fucking glad for, at jeg er hjemme, mand. Det at vågne i sin egen seng, hvor er det godt,” siger han.
Det brutale overfald kan resultere i længerevarende konsekvenser for Bro.
“Jeg har mistet al følelse i min kæbe… Nok forevigt. Men lige nu er det ligegyldigt, jeg er bare glad for, jeg er i Danmark, at jeg kommer til at se normal ud, og så er jeg utroligt glad for vores sundhedsvæsen,” siger han.
Plader i skillevæggen
Han orienterer desuden om, hvad står på programmet for hans operationer nu her. Han har nemlig fået sat plader ved skillevæggen, som på videoen lyder som om, at det skaber bedre luft gennemstrømning.
Pladerne skal fjernes om ti dage, og han starter på et nyt behandlingsforløb snart på hospitalet. Samtidigt oplyser han, at de næste fire-fem uger kommer til at bestå af flydende kost.
“Jeg er ved godt mod, og det skal nok gå,” siger han i videoen.
Kort tid efter overfaldet snakkede Presse-fotos.dk med Kevin ‘Bro’ Andreasens søster Amanda Diana Busk.
Her fortalte hun om nogle hektiske dage, hvor der ikke var ordentligt styr på forsikringerne, samtidigt med at SOS International – der er en fælles organisaiton af forsikringer i Norden – ikke kunne flyve musikeren hjem, da det ville være for livsfarligt inden en eventuel operation.
Familien startede på en indsamlign med et mål der lød på 100.000 danske kroner, som de lykkedes med at samle ind, og Kvein Andreasen kunne gennemgå sin operation.
Du kan se videoen på Bros instagram herunder:
