Kassevogn splittet ad i sammenstød med bro

Onsdag aften er det gået helt galt for en kassevogn, der holder fastklemt under en bro.

“Føren er stukket af, og ifølge borgere i området har den holdt der i et par timer.”

Sådan lyder det onsdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede ved den bro en kassebil er kollideret med.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er ikke ubetydelige skader køretøjet har pådraget sig – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er på Smedievej i Hillerød, at det onsdag er gået helt galt for køretøjet.

Billeder fra stedet viser, at kassevognen er blevet splittet ad i forbindelse med uheldet, der blev anmeldt klokken 20.34

Det oplyser Flemming Christiansen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Sjællandske Nyheder. Han bekræfter samtidig, at der ingen fører var på stedet da man ankom.

“Vi kan ikke sige så meget andet end, at der er en varevogn, der er kørt ind i en viadukt, og så har den sat sig fast. Da vi kom derud, var der ikke nogen personer at træffe,” fortæller han til mediet.

Køretøjet skulle nu være blevet fjernet af Falck, og der er for nuværende ingen meldinger om, at nogen er kommet noget til.

Sagen om droneangrebene, der den seneste tid har sat det meste af Danmark på den anden ende, tager nu en ny udvikling – og muligvis en afgørende en af slagsen. Personer er lige nu tilbageholdt.