En forbipasserende fandt en genstand på sin gåtur i skoven ved Niels Bohrs Vej i Esbjerg onsdag eftermiddag. På skovstien fandt en mand nemlig resterne er af et kasseapparat. Nu var spørgsmålet så bare, hvor kom det dog fra?
En gruppe borgere satte sig for at finde ejermanden til det efterladte kasseapparat og det har vist sig, at der er tale om et tyveri, som har fundet sted på en skole.
Det fortæller en af personerne, som har fundet genstanden i skoven.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi tog selv ud til stedet og forsøgte at finde ejermanden. Ejermanden fandt vi da også efter en del telefonopkald og det viste sig, at kassen stammede fra et tyveri på UC Syd natten til onsdag i Esbjerg”, lyder det.
Her var en eller flere ukendte gerningsmænd kommet ind gennem en dør og videre ind i kantinen, hvor man klippede ledningen, tog kassen og løb.
De må dog være blevet slemt skuffet, da det viste sig at der kun var stempelkort til kaffe og sandwich i kassen.
Velbekomme!

