Tekniske problemer gør, at en dansk færge ikke kan komme i havn. Passagerer kan forvente at være fanget på vandet i flere timer.
Lørdag formiddag er en kritisk situation opstået på en dansk færge, der lige nu kæmper med at få færge og passagerer i havn.
Ifølge rederiet arbejdede besætningen på at få færgen lagt til kaj, mens teknikere var tilkaldt for at udbedre fejlen.
Men det lykkedes ikke.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver Horsens Folkeblad.
For lørdag formiddag tikkede en sms ind hos passagerer, at Endelave Færgen er ramt af tekniske problemer, som betyder, at færgen ikke kan gå i havn i Snaptun.
Ifølge Horsens Folkeblad er seneste melding fra rederiet, som blev sendt ud klokken 13, og at det ikke har været muligt at komme ind i Snaptun.
Færgen har derfor sat kurs mod Horsens Havn, hvor der er forventet ankomst klokken 13.45.
Her vil der blive stillet transport til rådighed fra Horsens til Snaptun til de passagerer, der skulle have behov.
Der er endnu ikke oplyst, hvad den tekniske fejl skyldes.
Endelave Færgefart forventer, at de resterende afgange lørdag kan gennemføres, såfremt at fejlen bliver rettet.
Så snart færgen er i normal drift, vil der udsendes en ny melding.