To biler er involveret i et uheld på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning, hvilket skaber kø og længere rejsetid for bilister
Der er torsdag morgen sket et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning mod København.
To køretøjer holder ved autoværnet i yderste vognbane, det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Der er umiddelbart ingen meldinger om personskade, men uheldet skaber kø på strækningen, og bilister må forvente længere transporttid.
Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt og passer på hinanden.

