Ved Forex ved Nørreport i hjertet af hovedstaden står borgere i kø i op mod en time for at få indleveret gamle sedler, inden de mister deres gyldighed på søndag.
Fredag eftermiddag har en lang, næsten timelang kø taget form ved Forex-butikken ved Nørreport Station i København.
Her valfarter borgere ind for at få indleveret tusindkronesedler og andre ældre pengesedler, inden de fra på søndag mister deres gyldighed.
Stemningen i køen er præget af både travlhed og bekymring for at komme for sent.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver TV2 Kosmopol.
Lange køer og ekstra bemanding
Ifølge Nationalbanken har interessen for at få afleveret de gamle sedler været stigende i de seneste uger.
Det har flere gange resulteret i meget lange køer ved indleveringsstederne.
“Vi har ved flere lejligheder oplevet meget lange køer de seneste uger. I de tilfælde har vi givet folk i køen mulighed for at blive ekspederet på en senere dato uden kø, hvis de registrerer deres ønske om at ville indlevere, udtaler Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken,” til TV 2 Kosmopol.
Han forklarer, at denne ordning også er blevet taget i brug fredag for at undgå, at folk går forgæves.
Sidste chance nærmer sig
Nationalbanken har samtidig sat ekstra personale ind og åbnet flere kasser for at håndtere presset.
Men trods indsatsen må man stadig forvente ventetid, lyder det fra banken.
“Man skal forvente kø og ventetid, hvis man endnu ikke har fået indleveret sine tusindkronesedler eller ældre sedler,” siger Niels Kaas.
Søndag er sidste dag, hvor sedlerne kan indleveres og stadig have værdi. Herefter er de fra 1. juni ikke længere gyldige som betalingsmiddel.
