Kan litteratur hjælpe læger på et hospital? Det vil forskere nu finde ud af

Kan læsning og samtale om litteratur være en vej til at styrke trivsel og fællesskab på en stor arbejdsplads som et hospital? Ja, mener forskere fra Aarhus Universitet, som har søgt at afdække, om litteratur kan forbedre trivslen blandt læger på en afdeling på Aarhus Universitetshospital. De har nu modtaget omtrent to millioner kroner i støtte fra Region Midtjyllands Kulturpulje til at udvide projektet.

Et nye projekt fra et hold forskere på Aarhus Universitet handler om både læsning og samtale. De undersøget, om en litterær tilgang og noget kaldet ‘narrativ medicin’ kan styrke trivslen blandt læger på danske hospitaler.

Hver deltager får tekster, mødes i fællesskab og drøfter dem med henblik på at styrke samspillet mellem kolleger og give rum for refleksion. Forskerne professor Carsten Stage fra Nordisk Sprog og Litteratur og lektor Jane Ege Møller fra Institut for Klinisk Medicin har gennemført en pilotfase fra 2023-25 på Afdeling for Blodsygdomme. Her har tilbagemeldinger fra læger været overvejende positive.

“Hvis det viser sig at være noget, man som afdeling bare kan træde ind i, så er perspektiverne jo mange. Så kan en hvilken som helst sundhedsprofessionel arbejdsplads gå i gang,” siger Carsten Stage. Jane Ege Møller tilføjer:

“Alle sundhedsprofessionerne ligger jo lige for”

Med den nye støtte skal projektet nu opgraderes til fire hospitalsafdelinger, og i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne og kultur- og mediecentret DOKK1 udvikles et tekstudvalg og et tilgængeligt kit, så andre afdelinger kan implementere konceptet selv.

Narrativ medicin

Begrebet narrativ medicin, hvor litteratur eller fortælling bruges som redskab i sundhedsprofessionel praksis, vinder frem i Danmark og internationalt.

Af Københavns Universitet beskrives narrativ medicin som en forsknings- og undervisningsdisciplin, der fokuserer på at styrke sundhedsprofessionelles kompetence til at reflektere over og forstå patienters og egne udfordringer gennem fx skønlitteratur og fortællinger.

Anden forskning viser desuden, at læger verden over oplever øget belastning, stress og mistrivsel – eksempelvis viste en undersøgelse fra Irland, at hospitalslæger rapporterede betydelig nedgang i mental trivsel under COVID-19-pandemien.

Dermed har initiativer som det nye projekt ved Aarhus Universitet mulig vis en bredere relevans. Hvis litteratur- og samtalebaserede forløb kan styrke trivsel og fællesskab, kan de muligvis også blive et supplement til andre trivselsfremmende tiltag i sundhedsvæsenet.

Kongressen i USA hacket af formodet “udenlandsk aktør”