Kæmpemæssigt hangarskib ligger ved Danmarks kyst

Et kæmpemæssigt hangarskib er tirsdag set af flere danskere ligge ud for den danske kyst. På billeder af det store krigssskib fremgår kampfly på dækket

En stor hangarskibskampgruppe sejler lige nu langs de danske kyster.

Det viser flere billeder, som danskere har taget forskellige steder i landet.

Dele af skibsgruppen vil snart lægge til i København, lyder det fra myndigheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrattionsfoto – Charles de Gaulle – Foto: A1C Castro/ PACO AFP)
Se også
Ukraine med chokmelding: Ny krigsplan går skridtet videre end nogensinde før

Der er tale om det franske hangarskib Charles de Gaulle, som er set ud for Danmarks kyst.

For få timer siden lå det ud for Snekkersten.

Ifølge det svenske militær er hangarskibet på vej mod Sverige. Charles de Gaulle er planlagt til at ankomme til Malmø onsdag, hvorfor det altså snart formodes at kunne se fra kysten på Amager og andre steder på Sjælland.

Hangarskibet sejler mod Malmø, fordi det ventes at deltage i en Nato-øvelse. Her vil det i løbet af foråret indgå i øvelser i Østersøen, Nordsøen, Norskehavet og Middelhavet.

‘Skibet er en vigtig ressource for Nato-alliancens forsvar og vores kollektive afskrækkelse. Det faktum, at skibet lægger til kaj i Sverige, demonstrerer et velfungerende samarbejde, styrker vores operative kapaciteter og det kollektive forsvar af Europa,’ skriver det svenske forsvarministerium og tilføjer den danske hovedstad.

‘Den hollandske fregat HNLMS Evertsen vil også ligge fortøjet i havnen i Malmø. Samtidig vil dele af hangarskibskampgruppen ligge fortøjet i København.’

Det er første gang, at Charles de Gaulle og dens hangarskibskampgruppe har besøgt Sverige.

Tidligere har Sverige haft besøg af det amerikanske skib USS Kearsarge (2022) og det britiske HMS Queen Elizabeth (2023). 

En hangarskibskampgruppe består af flere skibe med et hangarskib i midten, hvor flyet muliggør militær kapacitet fra havet.

Omkring hangarskibet ligger forskellige typer skibe, såsom fregatter eller destroyere, til ubådsjagt eller luftforsvar.

Korte videoer