Søndag formiddag raser en voldsom brand i et værksted på Amager, der sender den sorte røg højt op mod himlen og kan ses på lang afstand.
Billeder fra stedet viser, hvordan branden har skabt en kolossal røgsky, der breder sig kraftigt.
Lysglimt fra flammer og bevægende brandbiler vidner om, at indsatsen er massiv.
Røgen driver lige nu ind over Englandsvej.
Københavns Politi skriver på X:
‘I forbindelse med en brand på Bjørnebaksvej driver røgen ind over Englandsvej. Vi opfordrer til, at man undgår at opholde sig i røgfanen og holder døre og vinduer lukkede. Kryds Englandsvej/Løjtegårdsvej er desuden afspærret’
En person med kendskab til stedet forklarer til Presse-fotos.dk, at der er tale om bygninger, hvor der ligger hobbyværksteder, hvor der både ligger tømrervirksomhed og autoværksted.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Brandmandsskab og politi arbejder intenst med at bringe situationen under kontrol.
Det vælter lige ned med brandkøretøjer i området, herunder sprøjter og specialenheder, samt flere politivogne er rykket ind i området, hvor branden er brudt ud i det nedre industrikvarter.
Beredskabet knokler i disse minutter med at etablere sikringer og forhindre flammerne i at sprede sig til nærliggende bygninger.
OPDATERING:
‘Brand på Bjørnebaksvej fortsat. Politiet er stadig på stedet og koordinerer indsatsen. Røgfanen bevæger sig nu mod Amagerlandevej og kan skifte retning. Luk døre og vinduer, hvis du lugter røg, og undgå at opholde dig i røgfanen,’ skriver politiet på X.
Han mistede sin kone og to venner i lattergas-ulykke: Nu kommer han med opråb







