En drone er sat i luften, og en båd er sat i vandet, efter vidner har hørt råb om hjælp fra Søerne i København.
Lørdag aften er politiet og Hovedstadens Beredskab kommet på overarbejde ved Sankt Jørgens Sø i København.
Her udspiller der sig en potentiel farlig situation, fordi alarmcentralen har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet, at nogen har råbt om hjælp fra søen.
Beredskabet har derfor sat en drone i luften for at undersøge området med et termisk kamera. En båd er desuden blevet sat i vandet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Mads Østermark, vagtchef i Københavns Politi.
“Vi assisterer indsatsen fra Hovedstadens Beredskab. Det er uvist, om der overhovedet er nogen, der er røget i vandet, men der er der nogen, der har hørt. Der er på nuværende tidspunkt ikke blevet fundet noget eller nogen,” siger han til Presse-fotos.dk.
Vagtchefen understreger, at det endnu er uvist, om råbene er kommet fra bredden eller ude fra søen.
Opdatering:
Politiet og Hovedstadens Beredskab har afsluttet indsatsen. Der er ikke blevet fundet nogen person, der har haft brug for hjælp på vandet.













