Tilbage i 2023 spillede han koncerter i Danmark med stor succes.
Nu kan den prisvindende verdensstjerne meddele, at han endnu en gang returnerer til Danmark.
Blues-rock stjernen vender tilbage med nyt album og stort band i oktober 2026.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Blues-rockens helt store navn, Joe Bonamassa, er igen på vej mod Danmark.
Den 27. oktober 2026 kan publikum opleve den anerkendte guitarist og singer-songwriter, når han indtager scenen i K. B. Hallen.
Sidst Bonamassa spillede i Danmark var i Falkonersalen i 2023 samt i Amager Bio med gruppen ‘Black Country Communion’ i 2025.
Til efteråret vender han tilbage med sit band, der har optrådt på nogle af verdens mest prestigefyldte scener.
Koncerten er en del af turnéen ovenpå albummet Breakthrough, som gik direkte ind som nummer ét på Billboards Blues Chart.
Albummet markerer 29. gang Bonamassa topper denne liste.
Publikum kan forvente både nye numre og klassikere fra hans omfattende bagkatalog, herunder de Grammy-nominerede albums Seesaw og Royal Tea.
Joe Bonamassa begyndte karrieren som blot 12-årig, da han åbnede for B.B. King.
Siden har han spillet med legender som The Rolling Stones og The Who. Han har udgivet mere end 51 albums, både studie- og liveudgivelser, og regnes i dag som en af de største nulevende blues-rock guitarister.
Billetsalget starter fredag den 3. oktober 2025 kl. 10.00 via livenation.dk og billetlugen.dk. Der vil desuden være pre-sale for både nyhedsbrevsmodtagere og Mastercard-kunder fra onsdag den 1. oktober 2025.