Flere udrykningskøretøjer fra politi og ambulance er torsdag aften til stede i en dansk by, hvor en lægehelikopter også er ankommet. Se opdatering i artiklen.
Torsdag aften er et stort område spærret i dansk by.
Her ses flere køretøjer fra politiet, ligesom ambulancer og lægehelikopter er på stedet. Politiet oplyser ifølge Ritzau, at der er tale om en ‘alvorlig situation’.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De nærmere omstændigheder er for nuværende ukendte for Presse-fotos.dk.
Det kunne dog tyde på, at der er sket personskade at dømme for de mange redningskøretøjer.
På billeder fra den udsendte kan man se, at flere personer sidder op ad en mur, mens politiet går rundt i området.
Det er på Møllegade i Herning, at det store opbud og afspærring er torsdag aften.
Det er omkring Møllegrillen – en grillbar på gaden – at der er afspærret.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi, men det har ikke været muligt.
Til TV MIDTVEST fortæller vagtchef Gorm Lauridsen, at man undersøger ‘et forhold i området.’
Han siger dertil, at han ikke kan fortælle nærmere om sagen på nuværende tidspunkt. Han opfordrer også til, at folk respektere politiets afspærringer.
Tidhorisonten skulle ifølge mediet være ukendt.
Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis der skulle komme nyt.
Opdatering:
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser torsdag aften, at det store opbud skyldes et knivstikkeri.
‘En mand er stukket med kniv og kørt til behandling på sygehuset i kritisk tilstand. Knivstikkeriet skete 19.10,’ lyder det på Politi Update.
Politiet vil desuden gerne høre fra vidner, der har været i området omkring gerningstidspunktet eller på anden vis har informationer om hændelsen. De kan kontakte politiet på 1-1-4.



