Kæmpe nedtur for FCK: Modtager enorm straf

Fodboldklubben F.C. København modtager nu en enorm straf har Uefa efter flere af klubbens Champions League-opgør. Det sker på baggrund af opførsel fra klubbens fans

Uefa har straffet FC København med en bøde på 40.000 euro og givet midterforsvareren Gabriel Pereira to spilledages karantæne efter Champions League-opgøret mod FC Barcelona i januar.

Det oplyser FC København i en pressemeddelelse.

Bøden svarende til cirka 300.000 danske kroner gives på baggrund af kast med genstande fra de københavnske udebanefans ned mod hjemmeholdets tilskuere ved flere tilfælde under kampen. Det skriver FCK.

Karantænen til brasilianske Gabriel Pereira skyldes, at han fornærmede en kampofficial efter slutfløjt, og den gælder i alle Uefas europæiske turneringer.

Senere onsdag aften kunne FCK desuden meddele, at klubben også sanktioneres på baggrund af hjemmekampen mod Napoli 20. januar.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FCK vinder 4-1 - og fansene håner voldtægts-ofre
Illustrationsfoto

For omfattende brug af pyroteknik og for ophold på trapper under kampen mod italienerne tildeles københavnerne en bøde på 39.000 euro.

Samlet set skal de danske mestre altså betale knap 600.000 kroner i bøder til Uefa på baggrund af de to Champions League-kampe.

Desuden lyder det fra FCK, at Thomas Delaney, der mod Napoli fik rødt kort, tildeles to karantænedage for forseelsen. Den første karantænedag blev dog afsonet i kampen mod Barcelona, lyder det.

FCK gæstede den spanske storklub 28. januar på Camp Nou. Københavnerne kom tidligt foran, men indkasserede fire mål og tabte kampen 1-4.

Til sidst i kampen sendte Gabriel Pereira bolden i mål, men scoringen blev annulleret efter videotjek. Han fik kort efter gult kort for usportslig opførsel.

Nederlaget sendte den danske hovedstadsklub ud af Champions League, og karantænen for Gabriel Pereira vil først træde i kraft fra næste sæson.

Den 25-årige brasilianer kom til FCK i 2024 og spillede næsten samtlige minutter i otte Champions League-kampe i denne sæson.

/ritzau/

Korte videoer