Fredag formiddag er der sket et kæmpe nedbrud, der har ramt flere store internationale og danske hjemmesider. Nedbruddet skyldes ifølge medier en helt særlig årsag
Fredag ved 10-tiden oplever en lang række internetsider stort koks.
Når man eksempelvis forsøger at tilgå B.T.s, IKEAS og LinkedIns hjemmesider får man en særlig medddelelse.
‘500 Internal Server Error,’ står der blot, når brugerne forsøger at komme ind på de pågældende sites.
Flere tusinde brugere på det sociale medie X kommer med deres bud på, hvorfor mange hjemmesider nu er nede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Brugerne på X skriver, at det er cloudtjenesten Cloudflare, der er nede, og derfor opleves der problemer.
Cloudflare skriver selv på deres egen hjemmeside, at systemerne er nede.
‘Vi er i gang med at undersøge problemerne,’ lyder den seneste melding.
Ud over de allerede nævnte sites er også Dagbladet og Politico ramt.
Cloudfare håndterer normalt omtrent en femtedel af al global webtrafik.
Den amerikanske virksomhed driver infrastruktur, der leverer mange af de it-tjenester, som websteder bruger. For eksempel tjenester, der beskytter websteder mod cyberangreb eller tung trafik.
Klokken 10.20 er en række af hjemmesiderne oppe igen, men Cloudflare oplyser, at der stadig er problemer.