Kæmpe melding: Nu trækker Trump USA ud

På sin første dag som præsident sagde Trump, at USA ville forlade WHO. Nu er det en realitet.

USA har officielt trukket sig fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede på sin første dag i Det Hvide Hus for godt et år siden, at USA ville forlade WHO.

Ifølge amerikansk lovgivning skulle USA give et års varsel og betale alle udestående kontingenter – omkring 260 millioner dollar – før landet kunne forlade organisationen.

USA mener, at FN-sundhedsorganisationen svigtede i dens håndtering af den verdensomspændende coronapandemi.

Det amerikanske sundheds- og socialministerium oplyser torsdag, at Trump-administrationen har afsluttet de finansielle bidrag til WHO.

USA har historisk været den største bidragyder til WHO og har stået for omkring 18 procent af organisationens samlede finansiering.

Trump har brugt sin beføjelse til at standse fremtidige overførsler af amerikanske statsmidler til WHO, fordi organisationen ifølge USA har kostet amerikanerne billioner af dollar.

WHO oplyser, at USA endnu ikke har betalt de kontingenter, som landet skylder for 2024 og 2025.

Se også
Vilde udmeldinger: “Grønland får McDonald’s”

Det amerikanske flag var torsdag blevet fjernet fra området uden for WHO’s hovedkvarter i Genève i Schweiz.

USA har de seneste uger taget skridt til at forlade en række FN-organisationer. Trump har samtidig annonceret et nyt fredsråd med ham selv i spidsen. Det har skabt frygt for, at Trumps nye fredsråd kan underminere hele FN.

Mange globale sundhedseksperter har det seneste år opfordret Trump-administrationen til at genoverveje beslutningen om at forlade WHO. Et amerikansk exit vil skade folkesundheden i USA og resten af verden, mener eksperterne.

Et WHO uden USA har kastet Verdenssundhedsorganisationen ud i en økonomisk krise. WHO har halveret sit ledelsesteam og skåret i andre budgetter.

WHO vil reducere antallet af medarbejdere med 25 procent frem mod midten af i år.

Reuters

Se også
Trump sender massiv flåde afsted

Korte videoer