Dele af to motorveje er blevet lukket ned efter flere hændelser på vejen. Bilister møder nu trafikal kaos og store forsinkelser i den travle myldretidstrafik
Et hav af bilister må sent tirsdag eftermiddag og tidligt tirsdag aften væbne sig med tålmodighed og slå koldt vand i blodet.
Det sker efter, at to hændelser omkring et trafikknudepunkt på travle motorvejsstrækninger har skabt store forsinkelser.
Flere køretøjer er ifølge Vejdirektoratet og billeder fra stedet involveret. Der er tale om både et færdselsuheld og om tabt gods to forskellige steder tæt på hinanden.
Hændelserne har resulteret i, at dele af motorvejene er blevet lukket ned.
‘Uheld, Kan passeres med forsigtighed. Redning er på stedet. Forventes afsluttet sidst på eftermiddagen. Forventet rejsetid op til 30 minutter’ lyder det på Vejdirektoratets trafikkort.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Færdselsuheldet er sket på E47 Sydmotorvejen i sydgående retning ved frakørsel 33 Lellinge.
Vejdirektoratet oplyser, at bilister klokken 17.10 møder køen allerede ved Solrød Strand.
Det betyder, at køen i skrivende stund strækker sig omkring otte kilometer.
Tabt gods er sket ikke langt derfra på E20 Vestmotorvejen fra Køge mod Ringsted mellem <33> Vemmedrup og Info-Teria Bjæverskov.
Både tabt gods og færdselsuheldet sender kø ind på Køge Bugt Motorvejen.
Politi-, brand- og øvrigt redningsmandskab er ankommet til stederne, og beredskabet har under oprydningsarbejde kunne holde dele af motorvejene åbent, så bilister kan passere med stor forsigtighed.
Køen er klokken 17.10 dog stadig tiltagende.
‘Kø, Forlænget rejsetid: 10-30 min., Grundet uheld,’ oplyser Vejdirektoratet.

