Danmark får nu sammen med en række andre lande stor international ros. Det sker i en periode fyldt med alvorlige konflikter og risiko for, at storkrige breder sig endnu mere. Det lyder blandt andet fra en topleder, at en helt særlig tankegang er ved at skifte – og det kan bringe Danmark i en hovedrolle
Efter årtiers amerikanske klager over, at Europa ikke gør nok for eget forsvar, så tager Europa nu større lederskab i Nato.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, fredag på et pressemøde ved sikkerhedskonferencen i München.
– Der har været stor irritation i USA over, at Europa ikke gør så meget som USA, når det gælder forsvar. Det er vi ved at rette op nu, siger Mark Rutte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Han henviser dermed til, at ikke bare USA’s præsident, Donald Trump, men også tidligere amerikanske præsidenter som demokraterne Joe Biden og Barack Obama har presset på for at få Europa til at betale mere for eget forsvar.
Helt tilbage i 1951 advarede Natos daværende Supreme Allied Commander Europe, den senere amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower om, at Nato-projektet ville slå fejl, hvis USA skulle fastholde sine styrker i mere end ti år i Europa.
I 2025 – 80 år efter Anden Verdenskrigs afslutning – havde USA dog fortsat omkring 80.000 soldater i et Europa, der også fortsat er afhængig af det amerikanske atomforsvar.
Men Mark Rutte ser tegn på, at det billede – i hvert fald når det gælder det konventionelle forsvar – nu hastigt er ved at ændre sig.
Han henviser til, at de europæiske Nato-lande er i gang med at indfri løftet fra Nato-topmødet i Haag sidste år.
Det lyder på, at Nato-landene skal bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar.
Det mål opfylder Danmark og en række Nato-lande allerede nu, fastslog Mark Rutte på torsdagens Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles.
– På mødet torsdag oplevede jeg et skift i tankegangen. Nu har vi en fælles vision, og Europa øger virkeligt sine bidrag.
– Europa tager mere lederskab i Nato og tager bedre hånd om sit eget forsvar. Det vil gøre Nato stærkt. For et stærkt Europa i et stærkt Nato betyder, at det transatlantiske bånd vil være stærkere end nogensinde, siger Mark Rutte.
På vej ind til sikkerhedskonferencen i München fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), hvor stor forandringen i Danmark har været.
– Da jeg tiltrådte som statsminister, brugte Danmark 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Nu bruger vi 3,5 procent. Det viser, hvor hurtigt en forandring vi har gennemført, sagde Mette Frederiksen.
Det store spørgsmål på sikkerhedskonferencen i München bliver, om den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, vil dele den holdning og anerkende, at forholdet mellem USA og Europa nu kan gå ind i en ny fase efter flere voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om ikke bare Grønland og Europas forbrug på forsvar, men også Trump-administrationens kritik af europæiske lederes holdning til ytringsfrihed og migration.
Under alle omstændigheder vil Europa gøre sit, når det gælder forsvar, fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på det fælles pressemøde med Mark Rutte.
– Sidste år gjorde vi mere for at styrke forsvaret, end vi har gjort de forgående ti år, sagde von der Leyen med henvisning til, at EU sidste år åbnede for 150 milliarder euro i såkaldte Safe-lån til EU-lande, der vil opruste.
Det svarer til mere end 1100 milliarder kroner, som EU-landene kan låne på favorable vilkår til investeringer i forsvar.
Samtidig er EU’s budgetregler blevet lempet for EU-lande, der investerer i forsvar.
/ritzau/