Kæmpe drama: Passager går amok ombord på fly

Det har været en særdeles ubehagelig oplevelse for flere af flyets passagerer og personale, da en 24-årig mand mistede besindelse ombord på flyet.

En række passagerer og kabinepersonale fik sig en oplevelse ud over det sædvanlige, da en 24-årig mand gik amok, mens flyet var i luften. 

Det skriver CBS News.

Det var ombord på et American Airlines-fly, der skulle fra connecticut til Chicago, at man var nødsaget til at nødlande et fly.

Flyet måtte nødlande grundet den voldsomme situation, som udspillede sig ombord.

24-årige Julius Jordan Priester var ombord på netop den afgang, hvor situationen udfoldede sig – og han var også hovedpersonen på afgangen. 

Det var godt en time inde i flyvningen, at den 24-årige begyndte sin mærkværdige opførsel.

Han tog sin skjorte af og løb ned i den anden ende af flyet, mens han råbte ‘hjælp mig’.

Derefter greb han fat i en stewardesse, mens han råbte ‘du kommer med mig’. Herefter skulle han have trukket stewardessen ned på jorden og forsøgt at slæbe hende op ad midtergangen.

Ifølge mediet greb kabinepersonalet og passagererne ind, da hændelsen udspillede sig.

Den 24-årige Priester blev sat tilbage på sit sæde, men fortsatte med at handle utilregneligt og komme med usammenhængende udtalelser. Piloterne erklærede en nødsituation, så flyet måtte vende tilbage til lufthavnen i Connecticut. 

Flyet nødlandende og herefter blev den 24-årige Priester pågrebet af politiet.

Han blev kørt til et lokalt hospital og FBI og den lokale politikreds er nu i gang med at efterforske sagen. 

Anklagen kan ifølge mediet medføre en maksimalstraf på 20 års fængsel.