Kæmpe brag på Vestegnen

En person blev natten til fredag kørt på hospitalet, efter et stort brag og en efterfølgende brand ramte Vestegnen.

‘Kort efter midnat modtog vi en anmeldelse om et brag og efterfølgende brand på en adresse.’

Sådan skriver Københavns Vestegns Politi fredag morgen indledningsvist i en pressemeddelelse.

Videre oplyses det, at både brandvæsen, politi og øvrige myndigheder efterfølgende var talstærkt til stede.

Se også
Modbydeligt mord i grønt område: Ældre kvinde angrebet kort inden

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Ifølge politiet var det en adresse på Hedemarksvej i Albertslund, der dannede ramme for mandskabets arbejde.

Ilden blev slukket på stedet, hvor en person også efterfølgende blev kørt til tjek for røgforgiftning på hospitalet.

Det er dog begrænset information politiet deler i sagen.

Ifølge Ekstra Bladet var et større område på Hedemarksvej dog afspærret efter braget.

Videre skriver mediet, at området blev afsøgt med hundepatruljer, mens flere personer arbejdede iført DNA-dragter.

Også Ammunitionsrydningstjenesten var på stedet.

Søger vidner

Klokken 10.40 oplyser Københavns Vestegns Politi i en ny pressemeddelelse, at man søger vidner i forbindelse med hændelsen.

Her oplyser politiet, at man efterforsker, hvad der ligger bag hændelsen, men at det endnu er for tidligt at fastslå årsagen.

‘Borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring midnat i området ved Hedemarksvej, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi. Vidner kan henvende sig på telefon 43 86 14 48 hele døgnet eller kontakte politiets betjente på stedet direkte,’ lyder det.

Betjente fra Lokalpolitiet vil være til stede i området i dag.

Politikredsen kan for nuværende ikke oplyse yderligere i sagen, men Presse-fotos.dk følger udviklignen og opdaterer når ny information kommer frem.

Korte videoer