Kæmpe aktion eskalerer: ‘Der er tilkaldt forstærkning’

For fem dage siden måtte brandvæsenet i timevis slås mod flammerne. Nu er situationen eskaleret på ny.

Brandvæsenet er mandag morgen kommet på overarbejde, hvor en stor brand raserer.

Tidligere lød det fra Nordjyllands Brandvæsen, at der var rykket fire køretøjer og 11 brandfolk ud til hændelsen.

En times tid senere blev Beredskabsstyrelsen tilkaldt for at hjælpe med at få kontrol over situationen.

Og nu er der rekvireret yderligere forstærkning, så beredskabet nu er oppe på ni brandslukningskøretøjer af forskellig art, mens 25 brandfolk er indsat på opgaven.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet stammer fra Presse-fotos.dk’s dækning af branden i onsdags. Nu er brandvæsenet igen rykket ud til samme område, hvor flammerne igen har fat. Se flere billeder nederst i artiklen.

Det skriver Nordjyllands Beredskab i flere række opslag på X.

‘Station Hobro er kaldt til brand i en flisdynge på Væggedalen ved Nr. Onsild. Vi har været på stedet tidligere, men nu er der igen brug for vores hjælp,’ lyder det.

For blot fem dage siden rykkede brandvæsenet ud til samme område, hvor flammerne havde fået fat. Den voldsomme brand, som havde været i gang i 18 timer, kunne på det tidspunkt ses helt fra motorvejen.

Den historie kan du læse her.

Voldsom brand raserer på 18. time: Kan ses fra motorvejen

Billederne er fra den 19. november, hvor brandvæsenet første gang rykkede ud til de voldsomme flammer.