Hvis du ejer et sommerhus, gør du dig selv en stor tjeneste i at læse med her. Et dansk forsikringsselskab kommer nu med en advarsel, da den kommende weekend kan ende med at koste dig hundredetusinder af kroner
Du skal være meget opmærksom i den kommende weekend, hvis du ejer et sommerhus.
Sådan lyder det fredag i en pressemeddelelse fra forsinkringsselskabet Alm. Brand.
“I værste fald taler vi om skader til flere hundredtusinder kroner. I grelle tilfælde ser vi totalskader på boligen,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand blandt andet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det som Alm. Brand advarer danske sommerhusejere mod, er det ekstremt kolde vejr, der vil sætte sit præg på Danmark i denne weekend og periode.
Der venter nogle steder helt ned til tocifrede minusgrader, hvilket øger risikoen for frostsprængninger betydeligt.
“Når vi får så hård frost, som DMI varsler nu, ser vi hvert år en stigning i frostsprængte rør,” siger Jan Graversgaard.
“Det gælder især rør i uopvarmede rum og bygninger uden fast opvarmning. Mange af skaderne kunne være undgået med enkle forholdsregler.”
Frostsprængninger sker ifølge forsikringsselskabet, når kulden holder ved i en længere periode, så vand i rør og installationer fryser til is, udvider sig og til sidst sprænger.
Skaderne opdages oftest først, når tøvejret sætter ind.
“Det er typisk, når temperaturen stiger igen, at problemerne opstår. Isen smelter, og vandet kan løbe ud i timevis, før man opdager det.”
“I værste fald taler vi om skader til flere hundredtusinder kroner. I grelle tilfælde ser vi totalskader på boligen,” siger Jan Graversgaard og henviser til, at det især er sommerhuse, som er i risiko for frostsprængninger af rør, når der er så koldt.
For at kunne undgå de dyre skader, opdordrer Alm. Brand til, at sommerhusejere lukker for vandet og tømmer rørene, hvis huset står tomt i længere tid.
Det reducerer risikoen for, at det stillestående vand fryser til is og laver skader.
Det er dog ikke kun sommerhuse, men også helårshuse, der kan tage skade, hvis termometret viser tocifrede minusgrader.
Alm. Brand opfordrer derfor også til, at boligejere tjekker loft og tagrum for fygesne, der kan være trængt ind under tagsten, ventilationsåbninger og sprækker.
Når fygesneen efterfølgende smelter, kan det føre til fugtskader og i værste fald skimmelsvamp, lyder det.
