Julefrokoster er hotspot for ekstrem smitsom sygdom: Sådan undgår du den

Den ekstremt smitsomme sygdom norovirus hærger i øjeblikket, og julefrokosterne er et særligt hotspot for smitte. Statens Serum Institum melder derfor ud, hvad du kan gøre for at undgå at blive smittet.

I julemånederne er en af de mest almindelige årsager til opkast og diarré den ekstremt smitsomme norovirus, der i øjeblikket hærger.

I anledning af smittesæsonen kommer Statens Serum Institut, SSI, nu med en kraftig opfordring til danskerne.

Julefrokostbuffeten er ifølge SSI et smittehotspot for spredning af virussen, der også kendes som roskildesyge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Det er lige nu højsæson for smitte med norovirus, og vi ser ofte smitte i forbindelse med julebuffeter,’ lyder det fra SSI til TV 2.

Alligevel kan du stadig gøre én ting for at gardere dig mod virussen.

‘Da norovirus er meget smitsom, er det vigtigt at vaske hænder grundigt med vand og sæbe, inden du stiller dig i kø til buffeten,’ oplyser epidemiolog og afsnitsleder Luise Müller fra Statens Serum Institut til mediet.

Norovirus kan ikke forebygges med håndsprit, som ellers er en fast del af danskernes arsenal mod sygdomme efter covid-19.

Derfor er en grundig håndvask det bedste middel til at undgå at blive smittet med norovirus.

Beredskabet har i forbindelse med julefrokostsæsonen også udsendt en advarsel til danskerne. Det kan du læse mere om her.

Beredskabet udsender stor julefrokost-advarsel: Potentiel livsfare