Under en reportagetur til Ukraine har Presse-fotos.dk mødt en ukrainsk soldat, der har deltaget i de voldsomme kampe langs frontlinjen. Under et russisk angreb blev hans stilling ramt af to ballistiske missiler, og hans liv ændrede sig for altid. Nu fortæller han om sin historie:
Anton Palahniuk.
Det er navnet på en ukrainsk soldat, som Presse-fotos.dk møder en solskinsdag ved et surf- og rehabiliteringscenter langs Dnipro-floden i udkanten af Kyiv.
Projektet omkring centret kaldes Kosak-bølgen – her kommer ukrainske soldaterveteraner med krigstraumer sammen med deres børn for at blive behandlet for deres mentale skader.
Anton Palahniuk er en af initiativtagerne bag Kosak-bølgen. Ideen opstod sammen med hans ven Ruslan Syrbu i de mange måneder, hvor han lå alvorligt kvæstet på hospitalet, efter at hans stilling som droneoperatør i sensommeren 2024 blev ramt af to russiske Iskander-missiler.
“Jeg nåede at deltage i krigen i næsten tre år, før jeg blev hårdt såret,” siger Anton Palahniuk til Presse-fotos.dk.
“Vi var på mission, da to missiler pludselig slog ned i vores stilling. I al forvirringen i sekunderne efter nåede jeg at tænke: Hvor er min arm? Hvordan skal jeg køre på min cykel igen? Hvordan skal jeg komme til at surfe?”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Anton Palahniuk blev hårdt kvæstet og bragt til et ukrainsk hospital, hvor han måtte tilbringe de næste mange måneder med et helt forandret liv, fortæller hans ven og medinitiativtager til Kosak-bølgen, Ruslan Syrbu.
“Anton er en af vores surfer-brødre. Da han var i krig langs fronten, havde han ansvaret for dronerne. Desværre blev hans stilling ramt af to ballistiske missiler, og han blev hårdt såret i nedslagene,” siger Ruslan Syrbu og tilføjer:
“Han brugte hele sidste år på hospitalet og gennemgik to operationer. Han har nu problemer med fysikken og har haft store udfordringer mentalt. Han skal vende sig til et nyt liv, og hans krop fungerer ikke som før. Alt er ændret for ham, og nu forsøger han at tilpasse sig den nye virkelighed og ændre sit mindset.”
Selv om Anton Palahniuks liv og fremtid blev ændret af eksplosionerne, ser han sig som en af de heldige fra den pågældende ukrainske kampstilling.
“En masse af mine venner døde, da missilerne ramte, men flere lever også med alvorlige mén ligesom mig – og deres situation er ikke god,” siger Anton Palahniuk.
“Derfor ser jeg dagen for missilnedslaget som min anden fødselsdag, fordi 99 procent af alle mennesker i sådan en hændelse dør. Jeg føler mig meget heldig, og jeg vil gerne tilbage for at kæmpe mod russerne, der har invaderet vores land.”
Under sin indlæggelse gik det op for Anton, at der måtte gøres noget ekstra for at skabe bedre resultater for veteraners mentale helbred i forbindelse med krigstraumer.
“På hospitalet kunne jeg se, at min arm og mit ben stadig sad på kroppen og kunne repareres,” siger Anton Palahniuk.
“Men mens jeg var indlagt, lå jeg sammen med unge soldater på 20 til 25 år,” mindes han.
“Jeg så ingen glæde i deres ansigter. De havde overlevet, men mistet lemmer, helbred og tro. I deres øjne var der tomhed. Så huskede jeg, hvordan surfing og vand i 2019 gav mig en ny mening med livet. Og jeg tænkte: Hvorfor ikke prøve at gøre noget lignende for vores drenge?”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Deraf opstod ideen til surf- og rehabiliteringscentret Kosak-bølgen, som siden har hjulpet mange ukrainske veteraner videre i livet – herunder initiativtageren selv.
“I dag har jeg det ikke dårligt, men heller ikke godt. Jeg var hårdt kvæstet – og min albue er stadig i stykker,” siger Anton Palahniuk.
“Rehabiliteringsprocessen er langsom, men jeg tror, at alting bliver godt igen. Stedet her giver mig håb. Jeg sover her, jeg svømmer her, og det giver mig meget energi,” tilføjer han.
Hans ven Ruslan Syrbu, der også er en ildsjæl i Kosak-bølgen, erklærer sig enig.
“Anton har det okay. Han er motiveret, ser mulighederne og målet – han kan blive vigtig for sig selv og samfundet igen.”
“Vi kan se, at folk, der kommer her i vandet, starter med at ændre sig – vi kan se det i deres øjne. De får lyst til livet. De begynder at tale om nuet og fremtiden – de taler ikke længere om fortiden og de dårlige oplevelser i krigen. Fortiden eksisterer ikke længere for dem. Vi er kun i nuet, og hvis vi har det godt i nuet, har vi en god fremtid,” afslutter Ruslan Syrbu.
