Onsdag er politiet til stede på en adresse på Vestegnen med adskillige betjentene og flere enheder.
“Der er en masse civile politibetjente, fem civilbiler og to af kriminalteknikernes biler herude.”
Sådan lyder det onsdag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede i Albertslund.
Billeder viser, at politiet særligt befinder sig foran én specifik adresse.
(Artiklen fortsætter under billedet

Det er helt konkret Skyttehusene, der danner scene for ordensmagtens arbejde.
Ifølge vores udsendte har man anholdt en person på stedet og båret ting ud fra adressen.
“Der er beslaglagt en masse computere og andet it-udstyr,” fortæller den udsendte.
Billeder viser desuden, at nogle betjente på stedet er iført jakker, hvorpå der står ‘IT kriminalteknik’.
Grundet politiets tilstedeværelse har Presse-fotos.dk taget kontakt til Københavns Vestegns Politi, der henviste til deres kollegaer fra Nordsjællands Politi.
Kommentaren fra politikredsen giver dog anledning til flere spørgsmål end svar.
“Jeg kan ikke sige mere end, at vi har været derude på en politiforretning,” lyder det fra Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.
Det er derfor endnu ikke bekræftet fra officielt hold, at man har foretaget en anholdelse på stedet.
Der er fortsat mange ubekendte om den mystiske politiforretning, men Presse-fotos.dk følger sagen tæt og opdaterer, hvis ny information skulle komme frem.




