TV-kendissen befandt sig tæt på den forfærdelige terror handling
Janni Ree’s familie var desperate for at få fat på hende.
Beskederne var tikket ind på telefonen hele morgenen efter en forfærdelig hændelse.
Men det var helt umuligt at få fat på den danske TV-kendis.
Janni Ree og kæresten, Jeppe Stokholm, sov længe under deres besøg lidt uden for Berlin og ensede derfor ikke hvad der foregik omkring dem.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Besøget faldt sammen med det tragisk terrorangreb mod et Pride-arrangement i den tyske hovedstad lørdag aften, skriver BT.dk
“Jeg vågnede om morgenen og havde hele min familie, som havde skrevet til mig,” siger Janni Ree til B.T. og den øvrige presse, der møder hende og kæresten på den røde løber til ‘Spider-Man’ i Field’s tirsdag aften.
“Jeg tog ikke telefonen, for vi sov tilfældigvis længe. Så jeg kunne godt se, at deres beskeder blev mere og mere desperate.”
Janni Ree fortæller samtidig, at det faktisk havde været planen, at hun og Jeppe Stokholm skulle ind til Berlin lørdag aften, hvor terrorangrebet fandt sted, for at besøge en nyåbnet vinbar. Men de kom aldrig afsted.
Derfor kan hun godt forstå familiens bekymring, da parret sagtens kunne have befundet sig tæt på angrebet.
Både Janni Ree og Jeppe Stokholm kalder angrebet “forfærdeligt” og “frygteligt”.
“Vi sender alle vores tanker til hele miljøet, som er ramt af det her. Men det er forfærdeligt, at der er personer, som vil ødelægge festen for alle andre,” siger Jeppe Stokholm.
Adspurgt om angrebet kan få dem til at holde sig fra større arrangementer, eksempelvis julemarkeder, som tidligere har været mål for terrorangreb, er svaret dog klart:
“Jeg er jo faktisk stædig, så det handler om at vise, at man bakker demokratiet op, og at man ikke lader sig skræmme af de tosser, som ikke vil demokratiet,” siger Jeppe Stokholm.
Ved terrorangrebet mod Pride-arrangementet i Berlin lørdag aften blev en person dræbt, mens 29 andre kom til skade.
Her kørte den formodede gerningsmand en bil ind i en menneskemængde. Den tyske indenrigsminister har betegnet angrebet som et islamistisk terrorangreb.