Sommeren er så småt ved at ramme hele landet og det giver også anledning til at køre ispinde. Nu er der dog en alvorlig advarsel.
Selvom der har været regnfulde dage, så har sommervarmen også vist sig de seneste dage. Det har øget købelysten hos forbrugerne, som er i gang med at fylde fryseren med blandt andet ispinde.
Men nu skal danskerne være ekstra opmærksomme, før man går i fryseren og tager en is sammen med børnene.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Produktet er solgt i hele landet og derfor går beskeden også ud til alle danskere. Det gælder både dem, som handler i dagligvarebutikkerne og dem, som har handlet ved Hjem-Is.
Ispinde kan være farlige
Der er tale om produktet, Isbjørn ispinde jordbær-vanilje, 5 stk, fra Premier Is med EAN-stregkodenummer: 5766632526275.
De populære ispinde er solgt følgende steder:
Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, 365 discount, Bilka, Føtex, Meny, Spar, Min Købmand, Let-køb, Løvbjerg, Superland, Nemlig.com og via Hjem Is bilerne over hele landet.
Der er fundet metalstykker i produktet og derfor skal det enten kasseres eller returneres til butikken, hvor de er købt.