Iran: Ballistiske missiler slår ned i gigantisk hangarskib

Iran melder søndag eftermiddag, at fire ballistiske missiler er slået direkte ned i et enormt hangarskib, der ligger i vandet nær landet. Hvis oplysningerne er korrekte, er det første gang siden Anden Verdenskrig, at et hangarskib har været sænket i kamphandlinger

Irans Revolutionsgarde meddeler, at den har affyret fire ballistiske missiler mod det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln”.

Det oplyser elitestyrken i en meddelelse, der er viderebragt i iranske medier ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Revolutionsgarden hævder i en meddelelse at have ramt krigsskibet.

– Det amerikanske hangarskib “Abraham Lincoln” blev ramt af fire ballistiske missiler, skriver den iranske elitestyrke ifølge AFP.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kæmpe-krig kan være få timer væk: USA med kraftig melding
Her ses verdens største hangarskib USS Gerald R. Ford, skibet ligger også nær Iran – Foto: Seaman Gladjimi Balisa

Men det afviser USA’s militær.

– “Lincoln” blev ikke ramt. De missiler, der blev affyret, kom end ikke i nærheden, skriver det amerikanske militærs centralkommando i en opdatering på det sociale medie X.

Skibet er et af mindst 12 amerikanske krigsskibe, der befinder sig i Mellemøsten.

Den magtfulde iranske militærstyrke har varslet omfattende modangreb som svar på, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, lørdag blev dræbt i israelsk-amerikanske luftangreb.

– Jorden og havet vil i stigende grad blive en kirkegård for de terroristiske aggressorer, meddeler Revolutionsgarden.

USS “Abraham Lincoln” lå i midten af februar i Det Arabiske Hav nær indsejlingen til Den Persiske Golf. Der var desuden ni amerikanske destroyere og tre mindre krigsskibe i samme område.

Hangarskibet USS “Gerald R. Ford”, der er verdens største, er ligeledes blevet sendt til Mellemøsten fra Caribien.