Halvdelen af udsatte unge får ingen ungdomsuddannelse.
Et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden og Københavns Universitet viser, at sociale belastninger i barndommen har store konsekvenser for fremtid. Blandt de 3 % mest belastede unge, er det kun halvdelen, der får en ungdomsuddannelse inden de fylder 30 år. Blandt unge i denne gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse, ender hele 64 % med langvarig modtagelse af sociale ydelser i alderen 30-35 år.
Studiet bygger på data fra over 370.000 danskere født i 1980’erne. Det viser en sammenhæng mellem barndomsbelastninger og langvarig offentlig forsørgelse. Des større barndomsbelastninger, desto større risiko for langvarig offentlig forsørgelse som voksen.
Signe Kær Bennetsen, som er Ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet, udtaler sig således om undersøgelsen:
”Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv,” siger Signe Kær Bennetsen, som er Ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.”
Har afsat 1,3 millarder kroner
For at vende udviklingen, har folketinget afsat 1,3 milliarder kroner til Ungeløftet. Aftalen, der gælder til og med 2035, skal hjælpe de cirka 43.000 unge i Danmark, der hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Aftalen indebærer blandt andet etableringen af et stærkt partnerskab mellem civilsamfund, kommuner og erhvervsliv. Planen er, at løftet skal skabe nye jobåbninger og understøtte de unges vej til beskæftigelse.
Derudover fokuserer indsatsen særligt på unge med psykiske eller sociale udfordringer. Her tilbydes helhedsorienterede forløb, hvor der arbejdes tværfagligt med både beskæftigelse, sundhed og psykiatri. Formålet er ikke kun at få de unge i job her og nu. Målet er også at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger, der understøtter de unges udvikling og livsbaner over tid.
Københavns Kommune bakker op
Københavns Kommune har også skruet op for indsatsen for unge, der står uden uddannelse og job. I 2022 stod 7.251 unge i København uden job, uddannelse eller aktivering. Dette tal ligger markant over målsætningen for 2030, som lyder på højst 3.858. Københavns Kommune har derfor igangsat flere indsatser:
1. Københavns Ungeindsats (KUI)
Siden 2019 har KUI givet unge en fast kontaktperson. De har samlet kommunens tilbud ét sted for at skabe sammenhæng og bedre vejledning.
2. Styrket indsats mod hjemløshed blandt unge (2024-2027)
I samarbejde med NGO’en WeShelter og Jobcenter København fokuseres der på hurtig boligstabilisering og social integration for unge i hjemløshed.
3. Tværfaglig indsats i udvalgte bydele
En ny helhedsorienteret indsats i Valby, Vesterbro og Kongens Enghave vil være særligt opsøgende, tilbyde behandlingsmuligheder, introducere kulturtilbud og hjælpe de unge med at skabe en hverdag.
4. Fokus på erhvervsuddannelser og lærepladser
Kommunen arbejder på at mindske det høje antal unge uden læreplads, som er over landsgennemsnittet, og ønsker samtidig at få flere voksne til at tage en erhvervsuddannelse via opkvalificering.
5. Ambitiøse mål for uddannelse
I dag har 79 % af unge, der er opvokset i København, gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Målet er at løfte dette til mindst 90 % inden 2030.