Møbelkæden har kontaktet flere kunder og fortalt dem de dårlige nyheder. Kæden svarer ikke på, hvordan situationen er opstået.
Tirsdag har flere kunder fået en besked, som mange frygter.
Den svenske møbelgigant, som også er meget populær i Danmark, går nu ud og advarer alle deres kunder om, at deres personlige oplysninger er blevet kompromitteret.
Så har man for nyligt købt sommerdynen, hovedpuden eller glas til sin lejlighed i Ikea, så bør man tjekke sin mail.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det bekræfter Ikea over for Fyens Stiftstidende.
– Da databruddet kan indeholde personlige kundedata, har vi underrettet de berørte kunder med vejledning og support. Vi har derudover truffet de nødvendige foranstaltninger for at styrke vores digitale miljø, og vi fortsætter med at overvåge situationen nøje, oplyser Ikea Danmarks kommunikationschef Lizanette Gydegaard Holm til mediet.
Møbelgiganter fortæller ikke, hvordan lækket er opstået. Det fremgår af en mail, at de personer, der indgår i lækket, har fået delt deres navn, telefonnummer og adresse.
Har man brug for hjælp eller har yderligere spørgsmål som kunde, så kan man kontakte kundeservice.