Sker til aften: I dette tidsrum er strømmen næsten gratis

Tiltagende vind sender strømprisen kraftigt ned i de sene timer. I løbet af natten bliver el næsten gratis.

Efter et par dage med mere stille vejr er vinden igen ved at tage til, og det kan mærkes direkte på elprisen.

Allerede fra kl. 17 begynder prisen på strøm at falde – og udviklingen fortsætter markant hen mod midnat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ifølge TV 2 betyder den øgede vind, at de danske vindmøller producerer mere strøm, hvilket presser elprisen ned.

Torsdag koster en kilowatttime omkring 0,60 kroner frem mod spidsbelastningen kl. 17, hvor prisen kortvarigt stiger til cirka 0,79 kroner per kilowatttime.

Se også
TV 2 overrasker seerne med nye optagelser: Badehotellet vender tilbage i julen

Herefter vender udviklingen dog, og prisen falder støt resten af aftenen.

Tal fra Energi Data Service viser ifølge TV 2, at elprisen fortsætter nedad frem mod midnat, hvor strømmen bliver næsten gratis.

I Danmark betyder det konkret, at elforbrugere med timeafregning kan få særligt billige timer sent på aftenen og natten. Fra kl. 23.45 til 00.00 falder prisen helt ned på omkring 0,07 kroner per kilowatttime, eksklusiv afgifter og nettarif.

Den gennemsnitlige elpris har ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark ligget på 61 øre i 2025.

Det er den næstlaveste gennemsnitspris de seneste fem år og samtidig lavt sammenlignet med resten af Europa.

For 10 til 15 år siden lå elprisen typisk mellem 30 og 35 øre per kilowatttime. Ifølge Green Power Denmark skyldes de højere priser i dag blandt andet, at det er blevet væsentligt dyrere at producere strøm på fossile brændsler som kul og naturgas.

Den samlede elregning i Danmark består af betaling til elselskab, netselskab og staten, hvor selve strømprisen udgør omkring 35 procent af regningen.

Korte videoer