En gruppe demonstranter bevæger sig torsdag gennem København – politiet er talstærkt til stede.
“Gå ind på fortorvet – hvis I ikke efterkommer vores anvisninger, så vil I blive frihedsberøvet.”
“I skal efterkomme politiets anvisninger, ellers vil I blive frihedsberøvet.”
Sådan lyder nogle af gloserne en betjent torsdag aften råber i en megafon, alt imens propalæstinesiske slagsange overdøver ordren.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er talstærkt til stede i forbindelse med den planlagte demonstration, der undervejs skabte en smule problemer for trafikken.
‘Stop the Genocide. Free Palestine’ og ‘BREAK THE SIEGE,’ står det på nogle af de skilte de flag- og tørklædebærende demonstranter har med, mens slagråb som ‘Free, free, free Palestine,’ slår årsagen til demonstrationen fast med syvtommersøm.
Til B.T. oplyser Anders Frederiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi, at demonstranterne havde samlet sig i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.
Et par gange på ruten – der går fra byen, over Knippelsbro, til Asiatisk Plads ved Udenrigsministeriet og slutter på Christianshavn – har personerne gjort stop og formet en menneskekæde.
Til TV 2 Kosmopol fortæller vagtchefen, at trafikken var blokeret i omkring ti minutter på Knippelsbro, som følge af demonstrationen.
Flere demonstranter bliver øjensynligt fjernet med magt af politiet og der er blevet foretaget 13 anholdelser.
Det fortæller politiinspektør Trine Møller til TV 2 Kosmopol og tilføjer, at det er på baggrund af blandt andet brud på færdselsloven og for at være til hindring for politiets arbejde.
Europæiske ledere befinder sig i Danmark: Nu går Putin til angreb på dem.












