Den 30-årige mand med somalisk afstamning Ahmed Omar Mohamed er anklaget for at have dræbt en pensionist ved at have kvalt og kværket ham. Nu kommer der uhyggelige oplysninger frem om, hvordan han tidligere har voldtaget en 10-årig pige.
Øverst kan du se videoen af, da en gruppe unge på Rådhuspladsen genkender Ahmed Omar Mohamed fra voldtægtssagen og derfor overfalder ham. Læs mere om det nederst
“Pludselig fik jeg den idé, at jeg ville voldtage nogen. Ligegyldigt hvem. Jeg gik hen til de to piger, greb dem bagfra og holdt dem for munden.”
Sådan fortalte den dengang 16-årige Ahmed Omar Mohamed i 2011 om, hvorfor han havde valgt at voldtage en tilfældig, lille pige, som han fandt på en legeplads.
Ahmed Omar Mohamed er i dag 30 år gammel og er nu anklaget for drabet på pensionisten – 77-årige Henrik Johansen – som blev fundet død i et redskabsskur på Sanddalsvej i Svendborg den 30. december.
Ifølge B.T. er det en uhyggelig fortid, som den drabssigtede Ahmed Omar Mohamed har med blandt andet den brutale voldtægtsdom.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Voldtægten skete en lørdag aften i nomveber i 2011 og foregik i Gullestrup ved Herning, da han som 16-årig fandt en 10-årig pige på en legeplads og tvang hende ind i et skovområde.
Han forsøgte samtidig at tvinge pigens niårige veninde med, men hun havde held med at flygte og undgik at blive voldtaget.
Den lørdag aften kom en kvinde gående en tur med sin hund gennem et nærliggende villakvarter, da hun mødte den grædende 10-årige pige i lyserødt tøj, som nærmest løb ind i hende.
Pigen fortalte til hundelufteren, at hun flygtede fra ‘en brun mand’ med store, hvide tænder og en kniv.
Hundelufteren holdt om den lille pige, som gerne ville følges hjem, blev det forklaret i retten under sagen.
Pigen var svær at forstå, fordi hun græd, men hun fortalte, at manden havde bedt hende om at tage hans ‘tissemand i munden.’
Tekniske beviser fra gerningsstederne førte senere til, at politiet kunne skride til anholdelse af Ahmed Omar Mohamed.
Blandt andet fandt man en pakke kondomer nær det sted, hvor den 10-årige blev voldtaget.
På pakken var der fingeraftryk, der stammede fra Ahmed Omar Mohamed.
Desuden blev der også fundet et cigaretskod på gerningsstedet, som indeholdt hans dna.
Ahmed Omar Mohamed blev dengang idømt seks års fængsel i sagen, som også indeholdt en dom for et voldtægtsforsøg på en 18-årig kvinde.
Anklagemyndigheden forsøgte at få somalieren udvist, men det kunne ikke lade sig gøre, da det ville krænke hans menneskerettigheder, mente Vestre Landsret.
Ahmed Omar Mohamed fortalte under voldtægtssagen, at hans humør den dag havde været præget af, at hans mor netop havde brændt et par nye fodboldstøvler, som han havde købt.
Moren havde forbudt sønnen at gå til fodbold, fordi hun ikke syntes, at det var muslimsk, skriver B.T..
Den i dag 30-årige Ahmed Omar Mohamed sidder nu varetægtsfængslet for at have dræbt 77-årige Henrik Johansen i december 2025.
Drabet skete ifølge politiet med tæsk og kvælning på en adresse i Svendborg.