Hundelufter gik amok: Kvinde slået tre gange

Et møde mellem to hundeluftere endte i vold.

Torsdag formiddag blev en 56-årig kvinde udsat for et voldeligt overfald.

Kvinden kom gående med sine to hunde, der skulle luftes, da hun mødte en mand.

Manden havde fire til fem hunde med sig, der alle løb rundt uden at være i snor.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det påtalte den 56-årige kvinde over for manden, og det udløste to knytnæveslag i hovedet samt et slag i nakken, før manden forsvandt fra stedet.

Nu forsøger politiet at finde frem til manden, der begik det voldelige overfald. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Hundeluftningen og overfaldet skete på Sandlodsvej i Rørvig.

Vildt flugtforsøg under branddrama: Beboer forbrændt