Hund død og mand hårdt kvæstet i fatal ulykke: Politiet deler ny information

En mand kom slemt til skade i en motorvejsulykke lørdag aften. I forbindelse med hændelsen mistede den ene af de to hunde, manden havde med i bilen, livet. Søndag eftermiddag deler politiet nyt i sagen.

‘Bilen er kilet fast i autoværnet.’

Sådan beskrev Presse-fotos.dk’s udsendte sent lørdag eftermiddag den bil, der kort forinden var involveret i en voldsom motorvejsulykke.

Gennem aftenen opdaterede politiet flere gangen fra ulykkesstedet, hvor man i timevis arbejdede ved de spærrede spor.

En mand kom slemt til skade i forbindelse med hændelsen, ligesom mandens ene hund afgik ved døden. Den anden hun, der også befandt sig i bilen, blev fragtet til en dyrlæge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses køretøjet kort tid efter ulykken – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Den ene hund løb ud foran en bil, blev ramt og afgik desværre ved døden. Den anden hund er i politiets varetægt og på vej til dyrlæge,’ skrev Fyns Politi lørdag omkring klokken 18.45 på det sociale medie X om episoden, der udspillede sig på E20 Fynske Motorvej fra Odense mod Middelfart mellem Ålsbo og 56 Ejby.

Søndag eftermiddag deler politiet nyt om den alvorlige ulykke, hvor det nu meldes ud, at den mandlige bilist først ramte en anden bil, inden han selv forulykkede.

Det oplyser Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, til TV 2.

Manden er fortsat indlagt med skader fra hændelsen, men han vurderes nu som værende uden for livsfare.

Ingen i den anden bil kom til skade.

En Postnord-ansat blev kørt ned, trampet i hovedet og kørt over igen gentagne gange, da han forsøgte at stoppe et overfald på en kvinde i offentligheden. Presse-fotos.dk bringer nu kvindens beretninger – redaktionen advarer mod meget voldsomme beskrivelser i artiklen.

Billedet her er taget søndag, dagen efter ulykken.