Hund angriber teenager: Livsfarligt kvæstet med tab af flere liter blod

En teenager mistede to en halv liter blod og var livsfarligt kvæstet efter blandt andet været blevet angrebet af en hund. Nu er to mænd anholdt og sigtet i sagen

En 25-årig mand og en 29-årig mand er netop blevet anholdt og sigtet for at have overfaldet en mand på 18 år med spark og slag, mens de også fik en hund til at angribe ham.

Det fremgår af en sigtelse, der torsdag formiddag er blevet læst højt under et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor de to mænd fremstilles.

I sigtelsen lyder det, at overfaldet skete lørdag eftermiddag på en en adresse i Skødstrup ved Aarhus.

Her blev den 18-årige mand ifølge Ritzaus Bureau slået mindst 25 gange og sparket eller trampet på mindst ti gange.

Herefter blev han angrebet af en hund, som de to nu anholdte mænd pudsede på ham

Den 18-årige pådrog sig behandlingskrævende skader i hovedet, på arme og ben. Han pådrog sig også en sprængt milt ved overfaldet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mand fundet død i boligkvarter: Massiv efterforskning i gang
Illustrationsfoto
Se også
Advarsel om ekstrem voldsomhed: ‘Der løber gul væske ud af hans hjerne’

Manden mistede to en halv liter blod og kunne en overgang have været i livsfare, fremgår det af sigtelsen.

De to mænd nægter sig skyldige i sigtelsen om grov vold.

Hvorfor offeret blev angrebet, forbliver foreløbig et ubesvaret spørgsmål.

Dommeren lukker dørene for de to tilstedeværende journalister på anmodning fra anklageren.

Det skyldes ifølge anklageren, at der muligvis er en tredje gerningsmand på fri fod.

Det kan skade efterforskningen, hvis der kommer for mange oplysninger frem om hændelsen på nuværende tidspunkt, argumenterer anklageren.

De to sigtede forholder sig tavse, inden dørene lukkes til forhøret.

Den ene – en mand med langt, mørkt hår og sort fuldskæg – havde hænderne i håndjern, da han af to betjente blev ført ind i retssalen.

Hund bider ejers arm af