Hun var ni år første gang: Misbrugte sin lille steddatter gennem flere år

En 48-årig mand er onsdag dømt for seksuelt misbrug af en ung pige, og for alvorlige trusler.

En 48-årig mand er onsdag blevet kendt delvist skyldig i en sag om seksuelt misbrug af en ung pige. Retten idømte ham en samlet straf på tre år og seks måneders fængsel.

Sagen handlede om en længere årrække, hvor anklagemyndigheden mente, at manden havde udnyttet sin relation til pigen, hvis mor han på et tidspunkt havde været kærester med.

Det skriver Ritzau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

I retten er han blevet kend delvis skyldig i sagen. Her var der rejst tilale for, at han misbrugte pigen, fra hun var ni år gammel og så helt ind i voksenalderen.

Retten frifandt dog manden for flere af de forhold, han var tiltalt for.

Han blev frikendt for overgreb begået før pigen fyldte 12 år og for voldtægt efter, at hun var fyldt 18 år.

Ifølge anklageren var der i sidstnævnte forhold ikke tilstrækkelige beviser for manglende samtykke.

Dommen er afsagt i Retten i Glostrup.

Se også
Lille dreng hevet ind i buskads: 36-årig ville ‘have spillet den af’

Manden blev derudover dømt for at have fremsat alvorlige trusler i januar 2025, hvor han ifølge dommen truede pigen med, at han ville finde hende og slå hende ihjel eller få andre til at gøre det.

Måneden efter anmeldte kvinden sagen til politiet.

Den 48-årige blev anholdt i april 2025 og sad varetægtsfængslet frem til august, hvor han blev løsladt. Han har derfor været på fri fod under retssagen, men efter domsafsigelsen onsdag er han igen blevet varetægtsfængslet, da retten vurderede, at der var grundlag for det.

Foruden overgrebssagen blev manden også dømt for besiddelse af amfetamin til eget brug samt for at have kørt bil påvirket af både alkohol og narko.

Manden nægter sig skyldig i alle forhold vedrørende kvinden og har anket dommen til landsretten. Anklagemyndigheden skal samtidig tage stilling til, om de vil forsøge at få ham dømt for de forhold, han er blevet frifundet for.

Se også
Forfærdelig sag: “Mor, jeg er blevet voldtaget af stedfar”
Se også
Øjeæblet bristede under brutal tortur: “500.000 kroner ellers ser du aldrig din søn igen”

Korte videoer